AAU-forsker advarer: Kvinders strokerisiko ved atrieflimren kan blive overset

Atrieflimren er en udbredt hjerterytmeforstyrrelse – især blandt ældre – og den kan få alvorlige følger, hvis den ikke håndteres rigtigt. Nu advarer en dansk forsker mod, at kvinders risiko for at få stroke i forbindelse med atrieflimren kan blive undervurderet efter en ændring i de europæiske retningslinjer.

Lektor Peter Brønnum Nielsen fra Klinisk Institut på Aalborg Universitet mener, at beslutningen om at fjerne køn som risikofaktor hviler på et for svagt datagrundlag.

Efter min vurdering har man ikke haft et tilstrækkeligt solidt datagrundlag til at fjerne køn som risikofaktor. Især ikke når nyere studier fortsat peger på en højere risiko for stroke blandt kvinder, og vi samtidig ved, hvor vigtig forebyggelse er.

En udbredt sygdom med alvorlige konsekvenser

Atrieflimren beskrives som den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse blandt personer over 65 år. Ifølge kildeteksten kan hver tredje forvente at få atrieflimren i løbet af livet, og hvert år bliver over 20.000 nye tilfælde diagnosticeret.

Samtidig er risikoen for stroke markant: Levetidsstudier har vist, at hver femte med atrieflimren rammes af stroke – en fælles betegnelse for hjerneblødninger og blodpropper i hjernen. Derfor har forebyggelse i mange år været et centralt punkt i behandlingen.

Køn blev fjernet i 2024 – forsker frygter konsekvenser

Tidligere forskning har peget på, at kvinder med atrieflimren har højere risiko for stroke end mænd og oftere rammes af mere alvorlige slagtilfælde. På den baggrund blev køn for 15 år siden indarbejdet i europæiske risikoscorer.

Men i 2024 blev køn igen fjernet fra de nyeste europæiske retningslinjer. Det er netop denne ændring, som nu får kritik fra Aalborg-forskeren, der frygter, at det kan påvirke behandlingen i praksis.

Nyt forskningsprojekt: Genetik eller forskelle i behandling?

Med en bevilling på 3,2 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond skal et nyt projekt på Aalborg Universitet undersøge, hvorfor forskellen mellem mænds og kvinders risiko opstår – og om den bør spille en rolle i behandlingen.

Forskerne vil blandt andet se på, om forklaringen kan ligge i genetikken, eller om den i højere grad skyldes forskelle i behandling. Kildeteksten peger på, at historiske forestillinger om hjertekarsygdomme som en sygdom, der oftest rammer mænd, kan have påvirket behandlingsmønstre.

Projektet får adgang til genetiske data, som kan kobles med omfattende registerdata. Det betyder, at forskerne kan kombinere sygdomsprofiler, behandlingshistorik og genetisk sekventering fra patienter med atrieflimren.

Peter Brønnum Nielsen forklarer, hvad forskerne blandt andet vil prøve at blive klogere på:

Er det sådan, at kvinder med bestemte risikofaktorer er mere udsatte end mænd med de samme risikofaktorer? Mænd har jo også forhøjet blodtryk, diabetes og andre klassiske risikofaktorer – men slår de hårdere eller anderledes igennem hos kvinder?

Målet: Mere præcis og individuel behandling

På sigt håber forskeren, at resultaterne kan bruges til mere individualiseret behandling – afhængigt af, hvad data viser. Og han understreger, at det kan være afgørende for, om kvinder får den rette forebyggelse.

Hvis kvinder reelt har en dokumenteret højere risiko, så bør det naturlig afspejles i behandlingsvejledningerne. Ellers risikerer vi, at en hel patientgruppe systematisk underbehandles.