Job

Randers Kommune søger ny leder af byrådssekretariatet

Central lederstilling tæt på byråd, borgmester og direktion

Maria Just
Af Maria Just 6. februar 2026

Randers Kommune søger en ny leder af byrådssekretariatet, efter den nuværende leder har valgt at overgå til en seniorstilling. Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. maj 2026.

Tæt på det politiske maskinrum

Byrådssekretariatet er en del af Staben Politik, Jura og Kommunikation og arbejder tæt sammen med både byrådet, borgmesteren og den øverste administrative ledelse. Som leder får man ansvar for et sekretariat med 10 medarbejdere og opgaver som sekretariatsbetjening af Byråd og Økonomiudvalg, juridisk rådgivning samt planlægning og gennemførelse af valg.

Erfaren leder søges

Randers Kommune søger en erfaren leder med relevant akademisk baggrund og erfaring fra offentlige organisationer. Der lægges vægt på struktur, overblik, gode formidlingsevner og forståelse for arbejdet i en politisk styret organisation.

Frist og proces

Ansøgningsfristen er 22. februar 2026. Første samtalerunde afholdes 11. marts, og anden samtalerunde 24. marts. Stillingen ønskes besat pr. 1. maj 2026.

Spørgsmål kan rettes til stabschef Michael Engelsbæk på telefon 30 50 07 45.