Undersøgelse: Danskerne rykker grænsen for, hvornår man er for gammel til at arbejde

Danskernes syn på alder og arbejde har ændret sig markant over de seneste 20 år. I dag mener et flertal, at man godt kan blive på arbejdsmarkedet langt op i 60’erne – og ofte også efter 65 år. Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, udarbejdet for Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet.

Grænsen for “for gammel” flytter sig op

Ifølge undersøgelsen er der sket en tydelig ændring i normerne for, hvornår man anses som for gammel til at arbejde. Andelen, der mener, at kvinder først er “for gamle” efter 65 år, er steget fra 43 procent i 2006 til 73 procent i 2025. For mænd er andelen steget fra 59 procent til 72 procent.

Vores data viser, at grænsen for, hvornår man er ’for gammel’ til at arbejde, er rykket markant op gennem de seneste 20 år. I dag forventer mange, at man kan arbejde langt op i 60’erne,” siger professor Christian Albrekt Larsen fra Institut for Samfund og Politik på Aalborg Universitet.

Udviklingen kan få lokal betydning, fordi både private virksomheder og offentlige arbejdspladser i mange kommuner oplever mangel på arbejdskraft.

Synet på tidlig pension er uændret

Mens holdningen til ældre på arbejdsmarkedet har ændret sig, står opfattelsen af tidlig tilbagetrækning stort set stille. For mænd angav 54 procent både i 2006 og i 2025, at man godt kan stoppe med at arbejde før 60 år.

Det betyder, at tidlig tilbagetrækning fortsat anses som helt legitimt,” siger Christian Albrekt Larsen.

Det gælder, selvom efterlønsordningen har været under afvikling siden 2006.

Færre faste aldersgrænser på arbejdspladser

Undersøgelsen viser også, at faste fratrædelsesaldre i stigende grad er forsvundet fra danske arbejdspladser. Flere seniorer har i dag mulighed for selv at afgøre, hvornår de vil stoppe.

De-standardiseringen – individualiseringen – af livsforløb er et tveægget sværd,” siger lektor Jeevitha Yogachandiran Qvist.

Hun peger på, at udviklingen både kan være en fordel og en udfordring:

Det er positivt for økonomien, når normerne om, hvornår man er ’for gammel’, flytter sig opad. Men hvis normen om, hvornår man er ”for ung” til at stoppe, bliver opløst, kan det trække i den modsatte retning. Og her viser data, at især mænds ”for ung”-grænse ikke er blevet højere – heller ikke blandt dem med god uddannelse,” siger hun.

Køn spiller stadig en rolle

Selvom forskellene mellem mænd og kvinder er blevet mindre, vurderes kvinder fortsat en smule tidligere end mænd som både “for unge” og “for gamle” til arbejdsmarkedet.

Kønsforskellene i normerne udlignes gradvist, men kvinder anses stadig en smule tidligere både ’”for unge” og ”for gamle” end mænd,” siger Jeevitha Yogachandiran Qvist.

Hun fremhæver, at det samme mønster ses blandt arbejdsgivere.

Normer påvirker beslutninger

Ifølge forskerne kan normer om alder få betydning for både arbejdsgiveres og medarbejderes valg.

Det interessante ved normer er, at vores forventninger til, hvad vi tror andre gør, og hvad vi tror, at andre mener, at vi bør gøre, kan påvirke vores egne handlinger. Beslutninger om at blive på arbejdsmarkedet eller trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet sker ikke i isolation,” siger Christian Albrekt Larsen.

Undersøgelsen er udgivet i bogen Hvornår er man for gammel til arbejde og for ung til pension? af Christian Albrekt Larsen og Jeevitha Yogachandiran Qvist fra Aalborg Universitet.