Nyt dansk-ledet studie finder gener, der øger risikoen for smitte med Omikron

Et nyt stort internationalt studie ledet af Statens Serum Institut (SSI) og Rigshospitalet viser, at genetiske forskelle hos mennesker kan påvirke risikoen for at blive smittet med Omikron-varianten af coronavirus. Resultaterne adskiller sig markant fra tidligere genetiske studier af covid-19, der primært har fokuseret på virusvarianter før Omikron.

Forskerne har identificeret 13 genetiske markører, som er forbundet med smitte med Omikron-varianter af SARS-CoV-2.

Flere fund er helt nye

Ifølge forskerne bag studiet er en stor del af resultaterne nye i forhold til tidligere viden om covid-19.

“Det bemærkelsesværdige ved vores studie er, hvor anderledes resultaterne er sammenlignet med tidligere genetiske studier af covid-19. Ud af de 13 genetiske områder, vi identificerer, er otte ikke tidligere blevet koblet til smitte med SARS-CoV-2,” siger seniorforsker ved SSI Frank Geller, som er førsteforfatter på studiet.

Gen med rolle i immunforsvaret skiller sig ud

Det stærkeste genetiske signal i studiet er fundet i genet ST6GAL1, som spiller en rolle i udviklingen af immunforsvaret. Ifølge forskerne er den samme genetiske markør tidligere blevet sat i forbindelse med modtagelighed for influenza.

Studiet peger dermed på, at der kan være fælles biologiske mekanismer bag, hvordan forskellige virus påvirker kroppen.

Peger på nye biologiske sammenhænge

Forskerne har desuden fundet, at flere af de genetiske områder ligger tæt på gener, der er involveret i glycosylering – en biologisk proces, som har betydning for, hvordan virus interagerer med menneskets celler.

“Fundene er interessante, fordi de peger på endnu uopdagede samspil mellem menneskets biologi og de forskellige SARS-CoV-2-varianter, som har udviklet sig,” siger sektionsleder på SSI Ria Lassaunière.

Hun understreger samtidig behovet for mere forskning:

“Det peger på behovet for yderligere eksperimentelle studier for at forstå de bagvedliggende mekanismer.”

Virusudvikling ændrer genetiske mønstre

Tidligere store genetiske studier af covid-19 har hovedsageligt omhandlet tiden før Omikrons fremkomst. Ifølge forskerne kan både udbredte vaccinationsprogrammer og virussets hurtige udvikling være med til at forklare, hvorfor Omikron viser andre genetiske mønstre.

“Vores resultater viser, at den genetiske baggrund for modtagelighed over for SARS-CoV-2 ikke er statisk,” siger Bjarke Feenstra, seniorforfatter på studiet og forskningsgruppeleder på SSI.

“Derfor er det vigtigt løbende at opdatere genetiske analyser i perioder, hvor nye varianter dominerer,” siger han.

Data fra mere end 650.000 personer

Studiet bygger på genetiske data fra over 150.000 personer, der har været smittet med Omikron, samt mere end 500.000 kontrolpersoner uden kendt SARS-CoV-2-infektion.

Dataene stammer blandt andet fra EFTER-COVID-studiet, Det Danske Bloddonorstudie og Copenhagen Hospital Biobank, samt fra store befolkningsundersøgelser i Finland, Estland og USA.

“De store biobanker med tilhørende register- og spørgeskemadata giver enestående muligheder for at opdage vigtige biologiske sammenhænge,” siger professor Sisse Ostrowski fra Rigshospitalet, som har været med til at lede forskningen.

Offentliggjort i internationalt tidsskrift

Studiet er gennemført i et bredt internationalt samarbejde og er nu offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.