Sport
Randers-duo lukker cross-sæsonen med topplaceringer i Vejen
Patrick Houlborg Jørgensen vandt finalen suverænt og tog samlet U15-sejr, mens U17-mester Malte Kempel Christensen blev nummer to
Cross-sæsonen sluttede søndag for den randrusianske cykle cross-duo Patrick Houlborg Jørgensen og Malte Kempel Christensen, da finalen i GripGrab Youth Cross Cup blev kørt i Vejen.
Og sæsonafslutningen blev en succes for begge ryttere med både en etapesejr og to stærke samlede placeringer.
Patrick tilbage efter sygdom – og vandt med stort forspring
Efter en sygdomsperiode i sidste uge var Patrick Houlborg Jørgensen tilbage i topform. Han var “ovenpå igen” efter sygdommen, som “med stor sandsynlighed kostede ham et dansk mesterskab”, lyder fra Jørgen Schmidt, formand for Randers Cykleklub af 1910
I Vejen var der til gengæld ingen tvivl om styrkeforholdet. Patrick vandt U15-løbet med næsten to minutters forspring til nummer to.
Sejren fik også betydning for den samlede stilling, hvor Patrick endte som vinder af hele cuppen i U15 og kunne lade sig hylde som samlet vinder af årets cross cup.
Læs også:
Malte tog andenplads – også samlet i cuppen
Den danske mester i U17, Malte Kempel Christensen, sluttede sæsonen af med en andenplads i søndagens løb i Vejen.
Også i den samlede stilling blev det til en flot andenplads for Malte i årets cross cup.
Med resultaterne i Vejen fik den randrusianske duo dermed sat punktum for cross-sæsonen med to podieplaceringer – og en samlet cupsejr.
Læs også: