Millioner til dyrevelfærd: KU-forskere får støtte til at bekæmpe hjertesygdom hos populær hunderace

En ny millionbevilling til dyreforskning får også en tydelig dansk afstikker: Forskere på Københavns Universitet er blandt modtagerne, når Agria Dyreforsikring og SKK Forskningsfonden i 2026 uddeler i alt 7,5 millioner svenske kroner til forskning, der skal forbedre dyrevelfærden.

I alt får seks nye og syv igangværende projekter støtte i 2026, og projekterne spænder fra sygdomsforebyggelse og adfærd til ny teknologi, der kan opdage problemer tidligere.

Fokus på viden og dyrevelfærd

Ifølge Agria handler uddelingen om at styrke viden om kæledyrs sundhed – og derigennem forbedre dyrenes trivsel.

– Det er afgørende at styrke vores viden om kæledyrs sundhed for dermed at fremme dyrevelfærden. Årets forskningsprojekter beskæftiger sig med en række spændende problemstillinger, og jeg ser frem til resultater, som på længere sigt kan forbedre livskvaliteten for mange dyr, siger Tine Stabell, direktør for Agria.

Fire af de seks nye projekter gennemføres på svenske universiteter, mens de to øvrige placeres i henholdsvis København og Helsinki.

Dansk projekt: Genetik og hjertesygdom hos cavalier

Den danske del af bevillingen går til et projekt på Københavns Universitet, hvor Lisbeth Høier Olsen skal undersøge en udbredt hjertesygdom hos hunderacen cavalier king charles spaniel.

Sygdommen hedder Myxomatøs mitral valvulær sygdom (MMVD), og formålet med studiet er at finde ud af, om bestemte genvarianter kan bruges til at pege på, hvilke hunde der har øget risiko for at dø af sygdommen – og hvor almindelige genvarianterne er hos unge avlshunde.

Målet er ifølge kildeteksten at udvikle en genetisk test, som på sigt kan hjælpe med at reducere sygdommens forekomst i racen.

Teknologi skal opdage halthed tidligere

Et andet nyt projekt retter blikket mod ortopædiske sygdomme som slidgigt, der kan give smerter, men ofte opdages sent.

Her vil Marie Rhodin ved Sveriges Högskola for Landbrugsvetenskap udvikle en computerbaseret metode til at måle halthed hos både katte og hunde. Metoden skal bygge på videoer, 3D-scanning og AI, så forskerne kan opdage halthed tidligere og overvåge dyrenes bevægelser mere præcist.

Adfærd, hunde i samfundet og krævende sport

Bevillingen går også til projekter, der undersøger hunde fra andre vinkler end sygdom og behandling.

Per Jensen fra Linköping Universitet vil undersøge, hvor almindelige adfærdsproblemer er blandt forskellige hunderacer i Sverige ved hjælp af statistikker og undersøgelser blandt hundeejere. Et andet projekt, ledet af Patrik Öhberg fra Göteborgs Universitet, ser på, hvordan holdninger til hunde har ændret sig over tid – og hvordan hundeejerskab hænger sammen med et bæredygtigt samfund.

Samtidig skal en finsk undersøgelse fra Helsinki – ledet af Anna Boström – kortlægge de fysiske krav, agility stiller til hunde, for at styrke sikkerhed og trivsel i sporten.

Gamle hundeskind skal give svar om avl og gener

Et mere usædvanligt projekt kommer fra Peter Savolainen ved Kungliga Tekniska Högskolan i Sverige. Her vil forskerne analysere DNA fra 100–200 år gamle hundeskind fra gammelt tøj og sammenligne med blodprøver fra nutidens hunde.

Formålet er at undersøge, hvordan avl har påvirket gener og sundhed hos jämthund og svensk lapphund, blandt andet i forhold til genetisk diversitet, indavl og skadelige gener.

For danske hundeejere – og især familier med cavalier king charles spaniel – kan KU-projektet få betydning på sigt, hvis forskningen munder ud i en genetisk test, der kan bidrage til at forebygge en alvorlig hjertesygdom.

Bevillingen understreger samtidig, at dyrevelfærd ikke kun handler om behandling, men også om forebyggelse, avl, adfærd og den måde, vi bruger og lever med dyr på i hverdagen.