Synspunkt: Dansktop har et problem og det er ikke musikken

Dansktop bliver ofte afskrevet som forudsigelig, gammeldags eller uden relevans for nye generationer. Men måske er det ikke selve musikken, der er problemet. Måske er det måden, vi taler om den på og måden, den bliver formidlet.

Dansktop har altid været folkelig. Den har handlet om hverdagsliv, kærlighed, tab og håb. Det er temaer, der aldrig går af mode. Alligevel bliver genren i dag ofte parkeret i et hjørne som noget, der kun hører et ældre publikum til. Det bliver en selvopfyldende profeti. Når vi kun præsenterer dansktop som nostalgi, får vi også kun nostalgiske lyttere. Samtidig ser vi unge kunstnere, der skriver på dansk, synger om det nære og bruger simple, stærke melodier. Præcis de elementer, dansktoppen altid har været bygget på. Forskellen er bare, at de ikke kalder det dansktop. Måske fordi betegnelsen er blevet en spændetrøje snarere end en styrke.

Spørgsmålet er derfor ikke, om dansktop kan overleve. Spørgsmålet er, om vi tør give genren lov til at udvikle sig uden straks at stemple det som forkert, når udtrykket ændrer sig en smule. Og om medier som Dktoppen vil være med til at vise bredden i genren. Også dér hvor den bevæger sig væk fra det trygge og velkendte.

Hvis dansktop kun får lov at være det, den var, mister den sin fremtid. Hvis den også får lov at være det, den kan blive, har den stadig en rolle at spille i dansk musikliv. Ikke som et museum, men som en levende genre.

Dette er et debatindlæg, en pressemeddelelse, et læserbrev eller et synspunkt, der afspejler skribentens personlige holdning. Vi byder alle synspunkter velkommen, så længe de overholder straffeloven og presseetiske retningslinjer. Har du en mening, du gerne vil dele? Send den til os!

Relaterede Personer

Lars Rytter Sørensen