Nyheder
Randers Kommune advarer: Hold jer fra søer og åer – isen er endnu usikker
Først ved 13 centimeter kan isen være sikker, og kommunen skilter først, når hele fladen er tyk nok
Randers Kommune advarer torsdag mod at gå ud på isen, selv om frostvejret får søer og vandløb til at fryse til. Ifølge kommunen er isen endnu ikke sikker, og der er derfor ikke sat skilte op med, at færdsel på isen er tilladt.
Som udgangspunkt kan man først færdes på isen, når den er mindst 13 centimeter tyk. Det kræver normalt dagsfrost – altså frostvejr både dag og nat – i minimum en uge.
Kommunen skilter først, når isen er sikker – men det er stadig på eget ansvar
Randers Kommune understreger, at man skal holde sig væk fra isen, indtil kommunen eventuelt skilter, og at man ikke bør lade sig friste, hvor isen kan være for tynd.
Kommunen gør samtidig opmærksom på, at færdsel på isen altid er på eget ansvar.
Læs også:
Klar advarsel mod Gudenåen
Særligt Gudenåen bør man aldrig gå ud på, lyder advarslen fra Randers Kommune, fordi der er stærke strømforhold.
Sikker is i midtbyen: Skøjtebane på Jens Otto Krags Plads
Har man lyst til at komme på is, henviser Randers Kommune i stedet til skøjtebanen på Jens Otto Krags Plads, hvor isen er sikker.
Jens Otto Krags Plads er forvandlet til “et lille vintereventyr”, og du finder her musik, lys, varme drikke og masser af liv på isen – uanset om du er nybegynder, barn eller bare elsker stemningen.
Åbningstider og priser
Skøjtebanen har følgende åbningstider:
Mandag-fredag: 13.00-20.00
Lørdag-søndag: 10.00-18.00
Derudover oplyses særlige tider:
Juleaften: 10.00-13.00
1. og 2. juledag: 10.00-18.00
29.12 og 30.12: 13.00-18.00
Uge 52: Åbent fra kl. 10.00
Uge 7 (vinterferien):
Mandag-fredag: 10.00-20.00
Lørdag-søndag: 10.00-18.00
Priserne er ifølge kommunen:
Skøjteleje (2 timer): 60 kr. pr. par
Skøjtedyr: 40 kr. pr. time
Hjelm: 20 kr.
Brug af banen med egne skøjter: gratis
Kommunen oplyser også: “Du kan leje skøjter frem til 1 time før banen lukker.” Betaling sker på stedet med kort eller MobilePay, og skøjter kan ikke reserveres på forhånd.
Du kan læse mere her: Skøjtebanen | Underværket Randers
Så alle får en god tur på isen
Randers Kommune har samlet en række råd, så besøget bliver trygt og hyggeligt. Blandt anbefalingerne er at holde afstand og vise hensyn, bruge hjelm og vanter samt at børn under 6 år skal have en voksen med på isen.
Kommunen understreger desuden: “Skøjtning sker på eget ansvar.” Og en af de grundlæggende regler lyder: “Pas på hinanden, så bliver der plads til grin, glæde og gode minder på isen.”
På skøjtebanen er det kun skøjteløb, der er tilladt, mens ishockey og lignende aktiviteter kun må foregå ved planlagte arrangementer.
Læs også: