Kultur

Museum Østjylland inviterer til byvandring i Randers’ “landsby i byen” den 22. januar

Tøjhushavekvarteret midt i Randers er temaet, når historiker Viktor Bjerg Bondesen guider en byhistorisk tur med fokus på kvarterets udvikling, arkitektur og industrielle rødder.

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 7. januar 2026

Randers får snart mulighed for at komme tættere på historien i Tøjhushavekvarteret, når Museum Østjylland inviterer til guidet byvandring torsdag den 22. januar 2026 kl. 15-16.

Byvandringen tager deltagerne gennem et kvarter, som museet beskriver som særligt karakteristisk – og som i kildeteksten kaldes en “landsby” midt i byen.

Billetter koster 85 kroner og købes på museumoj.dk.

Tid og sted

Byvandringen foregår torsdag den 22. januar 2026 kl. 15-16.

Mødestedet er foran Tøjhushavevej 2 ved indgangen til Tøjhushavevej, 8900 Randers C.

Det er historiker Viktor Bjerg Bondesen, der guider turen.

“En lille by i byen”

Ifølge kildeteksten vil turen handle om både fortid og nutid i kvarteret, herunder hvordan området har udviklet sig over tid.

”Jeg fortæller om, hvordan Tøjhushavekvarteret både tidligere og i dag fungerer som en lille by i byen. Vi ser også nærmere på kvarterets udviklingshistorie, den varierede arkitektur, de mange skoler, industrivirksomheder og forretninger,” fortæller Viktor Bjerg Bondesen.

Et kvarter, der voksede frem efter 1829

Kildeteksten peger på 1829 som et vigtigt år for områdets udvikling. Her blev jorden fra det nedrevne Dronningborg Slot solgt til private investorer, hvilket banede vejen for ny bebyggelse.

Over de næste hundrede år voksede Tøjhushavekvarteret frem som et område med mange forskellige bygninger og beboere.

En af de markante aktører var Peder Winge, som ifølge kildeteksten både grundlagde Randers Rebslaaeri og ejede flere grunde i kvarteret. Han lod blandt andet opføre en reberbane dér, hvor Dronningensgade ligger i dag.

Industrien satte spor – og bygningerne står endnu

Flere af kvarterets beboere arbejdede ifølge kildeteksten på havnen eller ved virksomheder, der i lange perioder havde adresse i Tøjhushavekvarteret – her nævnes Scandia, Højlunds Sæbefabrik, Møbelfabrikken Odin og Valsemøllen.

Historikeren fremhæver, at kvarterets industrihistorie stadig kan ses i bybilledet:

”De fleste industrivirksomheder er væk i dag, men mange af bygningerne står stadig. De er markante, smukke og fortæller tydeligt om kvarterets industrielle fortid,” siger Viktor Bjerg Bondesen.

Nye generationer og nye fællesskaber

I 1970’erne flyttede nye generationer ifølge kildeteksten ind i kvarteret, og området ændrede karakter igen. De små forretninger lukkede, men fællesskabet fortsatte i andre former.

Et centralt sted blev beboerhuset, som i kildeteksten omtales som “Huset”:

”Beboerhuset, som blot hed ‘Huset’, blev et samlingspunkt – især for de unge. Huset spillede i mange år en central rolle i kvarterets liv,” fortæller Viktor Bjerg Bondesen.

Folder om kvarteret udleveres på turen

Kildeteksten beskriver også, at kvarteret gennem 1900-tallet blev mere nedslidt, og at der derfor var behov for en større renovering. Det skete med det såkaldte kvarterløft i årene 1997-2003.

I den forbindelse nævner historikeren en folder om Tøjhushavekvarteret, udgivet af Bevaringsudvalget i Randers Kommune. Folderen er gratis og indeholder korte fortællinger om områdets ejendomme og deres beboere.

Folderen udleveres ved byvandringen eller kan afhentes på Museum Østjylland i Kulturhuset.