Nyheder

Snebyger fortsætter: Vejdirektoratet advarer bilister – især i Jylland

Lokalt kan der falde betydelige mængder sne, og forholdene kan skifte hurtigt, lyder opfordringen

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 7. januar 2026

Vejrudsigten varsler fortsat snebyger over store dele af landet – særligt i Jylland – hvor der lokalt kan falde betydelige mængder sne. Det oplyser Vejdirektoratet onsdag morgen den 7. januar 2026.

Samtidig opfordrer Vejdirektoratet bilister til at være ekstra forsigtige, fordi kørselsforholdene kan variere markant og ændre sig hurtigt.

Store forskelle på vejene

Ifølge Vejdirektoratet kan man opleve store trafikale forskelle på vejene, og vejret kan være anderledes længere fremme på ruten end der, hvor man starter.

Vejdirektoratet skriver: “Derfor bør bilister kører ekstra forsigtigt og er opmærksomme på, at forholdene kan variere markant og ændre sig hurtigt,” skriver de.

Vejdirektoratets råd før og under turen

Vejdirektoratet anbefaler, at man følger vejrudsigten, tager af sted i god tid, kører efter forholdene og holder god afstand i trafikken.

I en samlet opfordring lyder det fra Vejdirektoratet: “Vejrudsigten varsler fortsat snebyger over det meste af landet i sær i Jylland, og lokalt kan der falde betydelige mængder sne. Kør derfor ekstra forsigtigt og efter forholdene. Du kan opleve store trafikale forskelle på vejene. Forholdene kan ændre sig hurtigt, og vejret længere fremme på ruten kan være anderledes end der, hvor du starter. Hvis du skal ud at køre, anbefaler vi, at du: Holder øje med vejrudsigten, orienterer dig om den aktuelle trafiksituation på Trafikinfo.dk, tager af sted i god tid, kører efter forholdene og holder god afstand” skriver de.