Haveselskabet: Gør køkkenhaven til en del af beredskabet

Køkkenhaven har fået en renæssance i tusindvis af danske hjem, og interessen for at være mere selvforsynende er steget gennem flere år. Nu mener Haveselskabet, at de private haver bør spille en officiel rolle i danskernes hjemmeberedskab – som et supplement til dåsemad og vand.

Ifølge Haveselskabet handler opfordringen ikke om at skabe frygt, men om at stå stærkere i en usikker fremtid.

“Hvorfor ikke tænke private haver ind i det beredskab?”

Haveselskabet peger på, at befolkningen bliver opfordret til at opbygge hjemmeberedskab og tage højde for, at strømmen kan gå, og at forsyningskæder kan bryde sammen.

”Vi bliver som befolkning bedt om at opbygge et hjemmeberedskab og forholde os til, at strømmen kan gå og forsyningskæderne bryde sammen. Hvorfor ikke tænke private haver ind i det beredskab? Når vi opfordres til at ’preppe’ dåsemad og vand, hvorfor så ikke også opfordre haveejerne til at dyrke lidt kartofler og gulerødder, som kan opbevares længe i haven og give god næring? Lad os gøre som svenskerne,” siger Charlotte Garby, direktør i Haveselskabet.

I kilden fremgår det, at Haveselskabet er en non-profit forening med mere end 25.000 medlemmer over hele landet, og at foreningen i mere end 150 år har arbejdet for at udbrede ny viden om haven til danske haveejere.

Ser mod Sverige – også altaner og vindueskarme tæller

Haveselskabet henviser til Sverige, hvor myndigheden for civilt beredskab, MSB, allerede anbefaler, at borgerne styrker deres robusthed ved selv at dyrke noget af deres mad – også hvis man kun har en altan eller en vindueskarm.

Ifølge kilden peger MSB på, at private haver historisk har spillet en vigtig rolle under kriser, herunder under Anden Verdenskrig, hvor de bidrog til svensk fødevaresikkerhed.

“Det handler om sund fornuft”

Charlotte Garby understreger i kilden, at opfordringen ikke skal skræmme nogen.

”Det handler om sund fornuft og om at genopdage noget, vi faktisk godt kan. At kunne dyrke lidt selv giver glæde, tryghed og uafhængighed – også i mindre alvorlige situationer, hvis forsyningskæderne for en periode er pressede,” siger hun og tilføjer:

”At gøre haven til en del af det officielle beredskab handler ikke om, at vi nu alle skal flytte på landet og være selvforsynende. Det handler om, at der findes mere end en million private haver i Danmark, og de kan tænkes med i det beredskab, vi opfordres til at forberede. Ingen af os håber, at det nogensinde sker, men står vi en dag i en reel krise, så kan man med selv få afgrøder i baghaven have lidt mere til at klare sig igennem med.”

Tabt viden – men stor lyst til at lære

Selvom interessen for køkkenhave er stor, er viden om at dyrke og opbevare grøntsager ofte lille, fremgår det af kilden. Mange ved ikke, hvordan man dyrker egne grøntsager, eller hvordan man kan opbevare høsten i haven i stedet for i køleskab.

”Spørg dig selv: Ved du, hvordan du dyrker kartofler? Hvor dybt den skal lægges, eller hvordan den skal passes og høstes? Mange vil nok grine højt af spørgsmålet, men overraskende mange danskere aner det faktisk ikke. Erfaringerne er gået tabt over generationer, fordi vi er blevet så vant til at hente vores kartofler og andre grøntsager i supermarkedet. Der er et reelt behov for viden og en enorm interesse for at lære det. Det mærker vi tydeligt,” forklarer Charlotte Garby.

Køkkenhaveskolen: Spørgsmålene kommer tidligere og tidligere

Haveselskabet fortæller, at de under det første år med corona oplevede, at flere begyndte med højbede og selvforsyning. Men interessen faldt ikke igen, da lockdown sluttede – den har holdt ved og ser nu ud til at være yderligere tiltagende, står der i kilden.

For nogle år siden lancerede foreningen en køkkenhaveskole, og efter flere år er der ifølge kilden stadig stor efterspørgsel på det digitale skoleforløb. Samtidig fylder køkkenhave også mere i rådgivningen, hvor medlemmer ringer ind med konkrete spørgsmål.

”Vi får rigtig mange henvendelser om køkkenhave, og de starter tidligere og tidligere på året. Førhen kom der spørgsmål om at så de første afgrøder i april og maj. Nu kommer der spørgsmål om forspiring allerede fra januar og februar, fordi flere er ivrige for at komme tidligt i gang,” siger Marlene Nielsen, havefaglig rådgiver hos Haveselskabet.

Hun peger også på en voksende interesse for spiselige skovhaver, hvor man dyrker afgrøder i flere lag.

”Vi oplever helt klart en tendens til, at folk ser haven som en helhed og ser på de ressourcer, den rummer. Skovhaven kan man i store træk leve af. For nogle år siden så haveejerne meget på biodiversitet, men nu spørger mange sig selv: Hvordan kan vi dyrke noget, familien kan spise og samtidig gøre haven god for insekter og dyr og også bruge havens egne ressourcer til kompost? Der er en klar interesse i at bruge haven til flere formål,” forklarer Marlene Nielsen.

Undersøgelse: 89 procent vil dyrke køkkenhave

En medlemsundersøgelse i Haveselskabet viser ifølge kilden, at 89 procent af 2.481 adspurgte haveejere forventede at dyrke køkkenhave i den kommende sæson. For 10 procent var det første gang.

Haveselskabet ser den voksende interesse som et tegn på, at køkkenhaven ikke længere kun er en niche, men for mange også handler om muligheder og ansvar.

”Da vi startede køkkenhaveskolen for tre år siden, havde ingen forestillet sig, at der år efter år ville være rift om pladserne. Men der er en enorm appetit på viden og en meget stor lyst til at bruge sin have til mere end pryd og få mest muligt ud af den jord, der ligger rundt om ens hus,” siger Bente Enert, kommunikationschef i Haveselskabet og ansvarlig for Køkkenhaveskolen og tilføjer, at mange også ser det som en oplagt julegaveidé eller et nytårsforsæt – enten til dem selv eller som en aktivitet sammen med en god ven, som man kan være fælles om i årets løb.