Alarm 112
Politi og bomberyddere har afspærret et større område i Vorup Kær efter fund af håndgranat
Afspærring ved Fjordvang og Kærgade betyder, at beboere ikke kan komme hjem, mens politiet undersøger et mistænkeligt forhold på Skovlund
Her mandag eftermiddag den 15. december 2025 er et større område ved Fjordvang og Kærgade i Vorup Kær spærret af, og beboere kan ikke komme hjem.
Der er ifølge observationer flere udrykningskøretøjer i området, herunder både patruljebiler bomberyddere, brandbiler, politiets aktionsstyrke samt ambulancer.
Politiet: Undersøger mistænkeligt forhold på Skovlund
Østjyllands Politi oplyser på X, at de er i gang med at undersøge et mistænkeligt forhold på vejen Skovlund. Jernbanebroen, som går til området, er ifølge oplysningerne fuldstændig afspærret.
Politiet opfordrer samtidig borgere til at holde sig væk: „Respekter politiets afspærring og gå ikke ind i området,“ skriver politiet på X.
Læs også:
Fund af håndgranat – afspærring indskrænket
Senere skriver Østjyllands Politi på X, at afspærringen hænger sammen med et fund af en håndgranat:
„Et større område har været afspærret ifm fundet af en håndgranat. Afspærringen er nu indskrænket til en adresse på Skovlund.“
Politiet har været der i over tre timer
Ifølge oplysningerne har politiet været til stede i over tre timer.
„Gerningsstedsundersøgelsen pågår i øjeblikket og vi forventer at være til stede i området i nogle timer endnu“ skriver vagtchefen.
Læs også: