Kultur

Højskoler, håndbold og pølsevogne: Fem danske kulturkendinge optaget på national kulturarvsliste

Lokal opbakning sender velkendte danske fænomener på UNESCO-fortegnelse

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 25. november 2025

Næsten 60.000 borgere deltog i forårets folkehøring om levende kulturarv – og nu er resultatet officielt: Højskolerne, håndbolden, pølsevognene, foreningslivet og tillidssamfundet er blevet optaget på den danske UNESCO-fortegnelse for immateriel kulturarv.

Stor folkelig opbakning

Det blev en massiv tilkendegivelse af danskernes kulturelle selvforståelse, da Kulturministeriets folkehøring i 2025 løb af stablen. De fem kulturfænomener, som fik flest stemmer, er nu optaget på fortegnelsen på levendekultur.kb.dk, hvor de hver især præsenteres gennem beskrivelser fra aktørerne selv.

Direktør for Det Kgl. Bibliotek, Bente Skovgaard Kristensen, glæder sig over opbakningen:

Vores kulturarv er uhyre vigtig. Det er det, der binder os sammen som folk – og det er med til at give Danmark kulturel modstandskraft i en turbulent tid. De fem vinderbidrag viser de fællesskaber, værdier og praksisser, der samler os danskere på tværs af alder, baggrund og sociale skel.
Nu får de en velfortjent anerkendelse og plads på den danske UNESCO-fortegnelse. Og vi står klar til at hjælpe gamle som nye bidrag med at komme på den internationale liste over verdensarv.

Vejen mod international anerkendelse

Det næste skridt bliver – hvis bidragsyderne ønsker det – at gå efter optagelse på UNESCO’s internationale verdensarvsliste. For at hjælpe på vej inviterer Det Kgl. Bibliotek alle bidragsydere til et online informationsmøde i begyndelsen af december. Her gennemgås processen og de formelle krav til en international nominering.

Fem vindere – fem stærke kulturudtryk

Højskolerne

Den danske folkehøjskoletradition har siden 1844 bygget på fællesskab, livsoplysning og nysgerrighed. Inspireret af Grundtvig har højskolerne spillet en central rolle i dansk og nordisk dannelse og fortsætter med at være et sted, hvor mennesker mødes for at lære – ikke for at blive målt.

Håndbold – fællesskab og frivillighed

Håndbolden er både eliteidræt og folkesport. Den beskrives som noget, man går til, følger og er en del af – et levende fællesskab, der forbinder generationer og lokalsamfund. Sportens frivillige kræfter og lokale forankring vægtes højt i kulturarvsbeskrivelsen.

Tillidssamfundet

Danmark er blandt de lande i verden, hvor den gensidige tillid står stærkest. Tillid fremhæves som ”Danmarks usynlige råstof”, der skaber social sammenhængskraft og bidrager til et velfungerende samfund og stærk konkurrenceevne.

Foreningslivet

Med omkring 80.000 foreninger er Danmark et af verdens mest foreningsaktive lande. Her findes fællesskaber for alt – fra håndbold og spejderliv til rollespil og møntsamlere. Foreningslivet beskrives som en hjørnesten i den danske måde at mødes og deltage på.

Pølsevogne – folkeligt ikon

Pølsevognen har i mere end 100 år været en dansk madkulturinstitution og et mødested. Den står som et symbol på humor, folkelighed og hverdagskvalitet – og udtrykket ”med det hele” nævnes som en integreret del af dansk kulturarv.

Hvad er immateriel kulturarv?

UNESCO definerer immateriel kulturarv som de praksisser, traditioner og kundskaber, som et fællesskab opfatter som deres kulturelle arv. Det handler om alt det, man ikke kan tage og føle på, men som giver genkendelse og sammenhæng: måder at være sammen på, traditioner og håndværk.

Danmark tilsluttede sig UNESCO’s konvention i 2010, og den nationale fortegnelse dokumenterer og formidler den levende kulturarv, som borgere og fællesskaber holder i hævd.

Europæisk fokus på kultur

Tidligere i november samledes en række europæiske kulturministre, med den danske kulturminister i spidsen, om en fælles erklæring, der fastslog kulturens betydning som en hjørnesten i det europæiske demokratiforsvar.

Bag folkehøringen

Udgangspunktet var 20 kulturarvseksempler udvalgt blandt i alt 10.000 forslag indsendt til Kulturministeriet. Udvælgelsen blev foretaget af en komité bestående af kulturminister Jakob Engel-Schmidt, Ghita Nørby og Søren Ryge, med faglig bistand fra Det Kgl. Biblioteks vicedirektør Søren Bitsch Christensen.