Lokal natur var engang langt rigere, end vi husker

Hvordan fortiden kan vise vejen for fremtidens natur

Et internationalt forskerhold peger på, at gamle breve, malerier og mundtlige beretninger kan være nøglen til at forstå, hvordan vores natur har ændret sig gennem århundreder. Nu viser ny forskning, hvor meget vores kollektive hukommelse glemmer – og hvor afgørende historiske kilder kan være, når vi skal genskabe biodiversiteten.

Gårdskarlenes kontrakt afslørede laks i hobetal

I starten af 1900-tallet var laks så almindelige i Skjern Å, at lokale gårdskarles ansættelseskontrakter indeholdt en klausul om, at de ikke skulle serveres fisken mere end fem gange om ugen.
Kontrakten, der dukkede op i et lokalarkiv, giver ifølge biologiprofessor Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet et usædvanligt indblik i datidens dyreliv. Den viser, hvordan selv almindelige dokumenter kan rumme vigtig viden om en natur, der i dag er langt mere fattig på arter.

Når vores egen tid bliver målestok

Forskerne understreger, at vi mennesker ofte bruger vores egen levetid som reference for, hvad vi opfatter som ”normal” natur. Det betyder, at gradvise forringelser – det såkaldte shifting baseline syndrome – glider ubemærket ind som nye normer.
Svenning peger på, at historiske kilder kan give et mere retvisende billede af fortidens artsrigdom. Kontrakten fra Skjern Å er ét eksempel på, hvordan en nutidig reference kan være langt fattigere end tidligere generationers oplevelser.

Hulemalerier og kobberstik giver ny viden

Forskerholdet bag undersøgelsen har kortlagt, hvordan historiske spor kan fortælle om naturen i perioder, hvor menneskelig påvirkning var langt mindre.
Et markant eksempel er hulemalerier i Sydfrankrig, hvor løver er gengivet detaljeret og i flok. Malerierne afslører både udseende og adfærd – oplysninger, der ikke kan hentes fra skeletfund alene.
Fra Nordsøområdet viser et kobberstik fra 1500-tallet et farvand fyldt med kaskelothvaler. I dag findes arten slet ikke i Nordsøen, og billedet står derfor som et tydeligt bevis på, hvordan arter kan forsvinde uden at efterlade stærke spor i vores kollektive erindring.

Naturens tab bliver glemt

Ifølge Jens-Christian Svenning viser eksemplerne, at vores fælles hukommelse sjældent rækker længere tilbage end en eller to generationer. Derfor accepterer vi ofte, at naturen bliver gradvist fattigere – uden at opdage omfanget.
Netop her spiller historiske kilder en vigtig rolle: De kan genoprette forbindelsen til vores naturarv og minde os om de økosystemer, der engang fandtes.

Internationale eksempler: Fra Hawaii til Mexico

Forskergruppen har samlet en lang række eksempler på, hvordan historiske data kan ændre vores forståelse af naturens udvikling:

• På Hawaii viser ældre fiskerirapporter og arkæologiske fund, at koraller tidligere havde betydelige perioder med genopretning.
• I Guinea dokumenterede gamle fotos, at skove bredte sig i kolonitiden – stik imod tidens forestillinger om omfattende afskovning.
• I Spanien viste historiske fund, at en flodkrebs, man troede var hjemmehørende, faktisk blev indført fra Italien for over 400 år siden.
• I Mexico har forskerne kortlagt næsten 300 års fiskeri på den grønne havskildpadde ved at kombinere mundtlige beretninger og arkæologiske fund.

Historisk viden skal bruges i nutidens naturpolitik

Ifølge Svenning er indsigt i den historiske biodiversitet vigtig, når der træffes beslutninger om fremtidens natur – eksempelvis i forbindelse med den grønne trepart og planerne om at plante flere skove i Danmark.
Han peger på, at gamle kort, malerier og fotografier kan give værdifuld viden om de skove, der fandtes tidligere. Guldaldermalerierne fra begyndelsen af 1800-tallet viser blandt andet åbne, lyse skove med stor variation i træer, buske og urter – forhold, der fremmer biodiversitet, men som sjældent findes i nutidens mørke og tætte skove.

Et løft til den lokale naturforståelse

Selv om eksemplerne spænder globalt, er budskabet ifølge forskerne også relevant lokalt. Historiske arkiver, kunst og ældre landskabsbeskrivelser kan være nøglen til at forstå, hvordan den lokale natur engang så ud – og til at genskabe ambitionen om, hvordan den kan komme til at se ud igen.