Erhverv
Ambulancebehandler Max fandt sin plads hos PreMed i Hobro – et sted med tryg ledelse, stærkt fællesskab og gode udviklingsmuligheder
Hos PreMed i Hobro har 36-årige Max fra Ellidshøj fundet en arbejdsplads, hvor nærvær, tillid og faglig udvikling går hånd i hånd. Efter en broget vej gennem flere uddannelser og jobs har han nu slået sig ned som ambulancebehandler i døgnvagt – og netop kombinationen af fleksibilitet, god ledelse og et stærkt kollegialt sammenhold gør PreMed til noget særligt, fortæller han.
Kort vej til ledelsen
En af de ting, der især har gjort indtryk på Max, er den tilgængelige ledelse hos PreMed.
Ledelsen er aldrig langt væk hos PreMed. De tager vagter sammen med medarbejderne, og de står altid klar, hvis man har spørgsmål eller udfordringer. Det giver én stor tryghed at vide, at ledelsen lytter og tager én seriøst – sådan er det nemlig ikke alle steder,”
siger Max.
Ifølge ham er det også en arbejdsplads, hvor idéer bliver taget alvorligt – og hvor der ikke er langt fra forslag til handling.
Det er ikke alle steder, man lige kan få en kop kaffe med direktøren, men det kan man hos PreMed. Hvis man har en god idé, er de åbne og ofte med på at afprøve den. Her er ikke så meget bureaukrati og kort vej til beslutningstagerne,”
fortæller han og fortsætter:
”Når man føler, man har indflydelse på sit arbejde og føler tillid til sine ledere, så investerer man mere i arbejdet og giver mere af sig selv.
Læs også:
Fra klejnsmed til døgnvagt
Max har været vidt omkring, før han fandt sit rette fag. Mekanikeruddannelsen blev droppet til fordel for et job som klejnsmed, men et fast 8-16-arbejde passede ham ikke. Derfor kastede han sig over ambulancebehandleruddannelsen – selv om vejen dertil ikke var helt lige.
Jeg kom ikke ind første gang, jeg søgte ind hos Falck, så jeg startede på uddannelsen til fængselsbetjent for at styrke mine kompetencer inden for krisehåndtering. Anden gang kom jeg heldigvis ind på ambulancebehandleruddannelsen hos Region Midtjylland,”
siger han.
I dag arbejder Max i døgnvagt, en vagtform der giver ham både fleksibilitet og tid til familie og fritidsinteresser.
”Som ambulancebehandler har jeg mulighed for at tage døgnvagter. Dvs. at jeg arbejder hvert fjerde døgn og har de andre dage fri. Det giver mig god tid til at dyrke mine interesser og passe mit lille boligudlejningsfirma,”
fortæller han.
Plads til udvikling
Hos PreMed er der fokus på efteruddannelse – både fagligt og personligt. Medarbejdere kan søge om at blive paramediciner, men der findes også en uddannelsesfond, der giver adgang til mange andre kurser.
Mange har ved siden af deres arbejde som ambulancebehandlere også forskellige bijobs. Og PreMed giver mulighed for at tage forskellige certificerede kurser, man kan bruge både professionelt og privat,
Fællesskab og støtte i svære situationer
Ambulancetjenesten kan til tider være hård, og derfor betyder et stærkt fællesskab meget. Det fortæller Max her:
Vi har et godt fællesskab, og jeg ved, at mine kolleger altid har min ryg. Vi er nogle gange ude på nogle svære ture, men jeg ved, jeg altid kan tale med mine kolleger. Desuden har PreMed en helt fast procedure for debriefing efter hårde oplevelser, så man er aldrig bare overladt til sig selv,
Derudover arrangerer PreMed både sociale aktiviteter og sportslige fællesskaber, som medarbejderne kan melde sig ind i.
Der er forskellige personaleforeninger. Men vi har f.eks. PreMed Sport, der udelukkende laver sportsaktiviteter. Vi har bl.a. stået på vandski og skudt med rifler. Derudover giver medlemskabet også rabat på sportstøj,
Aktiv fritid og familieliv
Privat bor Max i Ellidshøj nær Støvring sammen med sine to små døtre. Fritiden bliver brugt på alt fra padel og faldskærmsspring til dykning og privatflyvning – en interesse han deler med fem andre piloter, som han ejer et fly sammen med.
For Max har skiftet til PreMed været et valg, der både har styrket arbejdsglæden og givet mere plads til livet uden for jobbet.
Læs også: