Politik

Nyt regionsråd tager over fra årsskiftet – 31 politikere står klar til at lede Region Midtjylland fra 1. januar 2026

Region Midtjylland går et markant skifte i møde, når et nyt regionsråd med både rutinerede og helt nye politikere indtager rådhuset fra årsskiftet. Efter valget den 18. november er valgresultatet nu godkendt, og 31 medlemmer er klar til at overtage det politiske ansvar.

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 20. november 2025

Høj stemmeprocent i hele regionen

778.738 midtjyder satte kryds ved et af de 16 opstillingsberettigede partier eller blandt de 263 kandidater ved regionalvalget. Med en stemmeprocent på 71,1 opnåede Region Midtjylland landets højeste valgdeltagelse ved regionalvalget i 2025.

Det nye regionsråd samles første gang den 4. december 2025 i regionsrådssalen i Viborg, hvor konstitueringen skal falde på plads.

Et regionsråd med bred geografisk forankring

Det kommende hold består af 31 medlemmer, hvilket er 10 færre end i den nuværende valgperiode.

  • 15 medlemmer fortsætter fra det nuværende råd
  • 16 medlemmer er nyvalgte
  • Gennemsnitsalderen er 54 år
  • Yngste medlem er 23 år – ældste 72 år
  • Der er en næsten ligelig kønsfordeling med 15 kvinder og 16 mænd
  • Medlemmerne repræsenterer 13 af regionens 19 kommuner

Ny formand med solid opbakning

Regionens nye formand bliver Anders G. Christensen (V), der med 14.876 personlige stemmer opnåede en lille fremgang i forhold til valget i 2021. Han overtager posten fra årsskiftet og bliver dermed central figur i det mindre, men bredt repræsenterede regionsråd.

Politisk bredde i det nye regionsråd

Fra 1. januar 2026 er følgende partier repræsenteret i regionsrådet:
Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Konservative, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Dansk Folkeparti, Psykiatri-Listen, Venstre, Danmarksdemokraterne og Enhedslisten.

Disse medlemmer udgør Regionsrådet i Region Midtjylland

Socialdemokratiet

  • Anders Kühnau
  • Else Søjmark
  • Nils Borring
  • Michael Maaløe
  • Michele Offenbach Holm
  • Annette Roed
  • Christina Kirkegaard
  • Per Møller Jensen

Radikale Venstre

  • Hanne Roed
  • Philip Vivet

Det Konservative Folkeparti

  • Purnima Erichsen
  • Bo Jensen
  • Malena Møller Mortensen

Socialistisk Folkeparti

  • Jacob Klærke
  • Susanne Buch
  • Naja Kallesøe
  • Jakob Fuglsang Andersen

Liberal Alliance

  • Helle Jensen
  • Anders Paabøl

Dansk Folkeparti

  • Majbritt Birkholm
  • Nicolai Estrup (Randers Kommune)

Psykiatri-Listen

  • Rose-Marie Mollerup

Venstre

  • Anders G. Christensen
  • Poul Berggren
  • Birte Markfoged
  • Brune Hansen
  • Bent B. Graversen
  • Ib Bjerregaard

Danmarksdemokraterne

  • Jakob Søgaard Clausen
  • Vivi Altenburg

Enhedslisten

  • Else Kayser

Det kommende regionsråd får således både politisk bredde, geografisk spredning og en blanding af erfaring og fornyelse, når det tager hul på arbejdet den 1. januar 2026.