Nyt studie kaster lys over livet med ansigtsblindhed – en udfordring som mange ikke kender til

Ansigter som brikker – ikke helheder

For de fleste sker ansigtsgenkendelse helt umærkeligt. Et kort blik er nok til at identificere både naboen og kollegaen. Men sådan er hverdagen langt fra for mennesker med udviklingsbetinget prosopagnosi, også kendt som ansigtsblindhed. Ifølge ny forskning fra Institut for Psykologi ved Københavns Universitet kan tilstanden ramme op mod tre procent af befolkningen.

Den nye ph.d.-afhandling af Erling Nørkær viser, at personer med ansigtsblindhed ofte ser ansigter som løsrevne dele frem for som en samlet helhed. Det påvirker både deres sociale liv og den måde, de orienterer sig på i hverdagen.

Uens definitioner giver uens diagnoser

En væsentlig pointe i studiet er, at forskningsfeltet mangler en fælles forståelse af, hvad ansigtsblindhed egentlig er. Ifølge Erling Nørkær varierer definitionerne markant, og det skaber usikkerhed i både forskning og diagnostik. De uklare kriterier gør det vanskeligt at afgøre, om studier faktisk undersøger den samme tilstand.

Når genkendelse bliver en opgave

I undersøgelsen har forskeren gennem kvalitative interviews afdækket, hvordan personer med prosopagnosi oplever ansigter i praksis. Her viser sig et gennemgående mønster: Ansigter fremstår som fragmenter, hvor opmærksomheden springer mellem dele som øjne og mund. Helhedsindtrykket er flygtigt og kan let falde fra hinanden.

Genkendelse af personer beskrives som en langsommelig og krævende proces. Det sker typisk først, når en social markør – eksempelvis et smil eller en hilsen – giver et hint om identitet. Deltagerne bruger kontekst som en slags puslespil, hvor brikker som stemme, hår og omgivelser hjælper med at identificere personen.

Nye værktøjer til hurtigere screening

Udover de kvalitative studier har projektet udviklet forbedrede versioner af det mest anvendte spørgeskema til selvrapportering, PI20. Resultatet er blandt andet et ultrakort spørgeskema med fem spørgsmål, som kan bruges til hurtig screening. Forskningsprojektet anbefaler, at fremtidige testmetoder tager højde for den aktive og problemløsningsprægede måde, personer med prosopagnosi genkender ansigter på.

Potentiale for bedre støtte

Ansigtsblindhed kan have store sociale konsekvenser – fra misforståelser til oplevelser af isolation. Forskerens håb er, at en mere præcis definition af tilstanden kan føre til bedre støtte og strategier for dem, der lever med udfordringen.

Offentligt forsvar i morgen

Erling Nørkær forsvarer fredag den 21. november sin afhandling Beyond Face Value – The Phenomenology and Assessment of Developmental Prosopagnosia. Afhandlingen kan læses online, og forsvaret er åbent for alle interesserede.