Storbyerne sætter turbo på skoleinvesteringer – landkommunerne står i stampe

Stigende ulighed mellem land og by

En ny rundspørge fra Danmarks Lærerforening viser markante forskelle i, hvordan kommunerne prioriterer folkeskolen i deres budgetter for 2026. Mens storbyerne i høj grad investerer, oplever mange landkommuner enten stilstand eller deciderede besparelser.

Ifølge foreningens formand, Gordon Ørskov Madsen, er udviklingen dybt bekymrende og et tegn på, at uligheden mellem land og by i folkeskolen er voksende.

Pres på skoler uden for de store byer

Flere landkommuner kæmper allerede med faldende resultater ved afgangsprøverne, flere skolelukninger og et stigende antal elever med behov for specialundervisning. Rundspørgen peger på, at netop de områder, som i forvejen er pressede, også er dem, der står uden nye investeringer.

”Det er en meget bekymrende tendens. Vi har brug for en god folkeskole i alle dele af landet. Det er ikke rimeligt, at ens postnummer har så stor en betydning for ens skoletilbud – og om man overhovedet har en lokal folkeskole. Det er en helt grundlæggende del af vores velfærdssamfund og sammenhængskraft, at alle elever bliver tilbudt en god folkeskole i alle dele af landet,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Årelange skolelukninger rammer lokalsamfund

Siden kommunalreformen i 2007 har særligt Vestsjælland, Sydsjælland, Nordjylland, Vestjylland og Sønderjylland været hårdt ramt af skolelukninger. Eksempelvis har Hjørring lukket 20 skoler, mens Næstved har lukket 17. I kontrast hertil har Københavns Kommune lukket fem, og Frederiksberg blot én.

”Skolen er et helt naturligt og vigtigt samlingspunkt i et lokalsamfund. Lukker den lokale skole, ender man nemt i en ond spiral, hvor det også bliver markant sværere at tiltrække og holde på børnefamilierne. Vi er nødt til at sikre, at man også kan drive skole i en landkommune,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Christiansborg må på banen

Ifølge lærernes formand kan kommunerne ikke løfte opgaven alene. Han efterlyser nationale løsninger, der skal sikre en mere ensartet kvalitet og økonomi i folkeskolen – uanset geografi.

”De enkelte kommuner kan ikke løse problemet selv. Der er brug for store overgangsinvesteringer til folkeskolen – både til dem i byerne, men også til dem, der i mange år har måttet spare på folkeskolen, som lukker skoler og som fagligt sakker bagud i forhold til andre kommuner,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Fakta om rundspørgen

• 51 kommuner tilfører flere midler til folkeskolen i 2026.
• Tre kommuner – Odsherred, Læsø og Lolland – forventer besparelser.
• 42 kommuner forventer ingen væsentlige ændringer i budgettet.
• Storbykommunerne investerer massivt, mens landkommunerne typisk fastholder budgettet eller sparer.
• 74 procent af de kommuner, der investerer, begrunder beslutningen med et generelt økonomisk pres på skolernes almenområde.