Kultur
Sang og fællesskab under glaspyramiden: Biblioteket inviterer til efterårssang
Randers Bibliotek byder igen borgerne indenfor til en hyggelig fællessangsoplevelse
Randers Bibliotek byder igen borgerne indenfor til en hyggelig fællessangsoplevelse
Akustikken under glaspyramiden på Hovedbiblioteket er noget ganske særligt – især når tonerne fra biblioteksmusikantens guitar blander sig med sangstemmer og fylder både rum og sind. Onsdag den 26. november inviterer Randers Bibliotek endnu engang til fællessang i efterårsmørket.
Læs også:
Musik, der løfter i den mørke tid
Fællessangen er ifølge biblioteksmusikant Peter Elmelund en mulighed for at skabe varme og nærvær i en tid, hvor dagene bliver kortere.
Sang og musik kan noget helt særligt, og det bliver om muligt endnu mere tydeligt i den mørke tid, vi befinder os i. Derfor skal vi blandt andet synge sange som Dy Plambecks ‘Hold håbet op’ og Grand Prix-vinderen ‘Dansevise’, der emmer af håb og forventningens glæde,
siger Peter Elmelund, biblioteksmusikant på Randers Bibliotek.
Programmet byder på både nyere og klassiske danske sange, og deltagerne får mulighed for at synge med på numre, der vækker både eftertanke og glæde.
To stærke stemmer vælger sangene
Til denne omgang fællessang er det bibliotekschef Lone Føgh Westphall og leder af administrationen Marie Garsdal Brøsted, der har udvalgt sangene til dagen. Begge er kendt på biblioteket for deres stærke og smukke sangstemmer – og for at skabe god stemning blandt publikum.
Kaffe og sang – helt gratis
Arrangementet finder sted onsdag den 26. november kl. 16.30-17.15 under glaspyramiden på Hovedbiblioteket. Som altid er der kaffe på kanden, og deltagelse er gratis.
Alle er velkomne til en stund med sang, varme og fællesskab midt i novembermørket.
Læs også: