Lav tillid til psykiatrisk behandling: Ny undersøgelse vækker bekymring

En ny undersøgelse fra Psykiatrifonden viser markant lav tiltro til kvaliteten af behandlingen for psykisk sygdom. Blandt de deltagende borgere mener kun 9 procent, at de vil få den bedst mulige behandling, hvis de får brug for hjælp til psykisk sygdom. Til sammenligning har hele 66 procent tillid til kvaliteten af kræftbehandlingen.

Stor betydning for valget på tirsdag

Psykiatrien spiller ind, når borgerne sætter deres kryds

Undersøgelsen bygger på svar fra 4226 personer ud af de 250.000 modtagere af Psykiatrifondens nyhedsbrev. Her svarer 63 procent, at psykiatrien får stor betydning for deres kryds ved kommunalvalget den 18. november, mens 74 procent mener, at området i høj eller meget høj grad har betydning for deres stemme ved regionsrådsvalget.

Psykiatrifondens direktør, Marianne Skjold, understreger alvoren:

Det understreger for mig, hvor stor en rolle psykiatrien og psykiske vanskeligheder spiller i mange menneskers liv. I vores rådgivning hører vi dagligt fra mennesker, der kæmper for at få hjælp til sig selv eller til deres børn, og de er ofte fortvivlede og har ventet længe eller er blevet sendt rundt og rundt uden egentlig at blive grebet noget sted,

Behov for politisk handling – Tiårsplanen er blot begyndelsen

Ifølge undersøgelsen har kun 9 procent høj eller meget høj tiltro til behandlingstilbuddene i psykiatrien. Det får direktøren til at efterlyse politisk opmærksomhed:

Svarene bør vække til alvorlig eftertanke hos politikerne. Der er sat penge af til en tiårsplan, men karakteren af problemerne i psykiatrien og antallet af mennesker og familier, hvis liv bliver berørt af psykisk sygdom, er så alvorlige og grundlæggende, at vi ser tiårsplanen som Psykiatriplan 1. Vi er kun lige begyndt,

Hun peger desuden på den kommende sammenlægning af psykiatri og somatik som en mulig vej til mere helhedsorienteret behandling:

Vi håber, at det fører til, at vi får et sundhedsvæsen, der agerer efter, hvordan menneskers liv og sundhed faktisk hænger sammen. Vi fejler ofte både noget psykisk og noget fysisk på samme tid, og i dag hører vi jævnligt, at mennesker med psykisk sygdom oplever at blive mødt med ringe forståelse og indsigt, når de har brug for behandling for fysiske sygdomme. Det kommer forhåbentlig til at ændre sig nu.

Børn og unge fylder mest i borgernes bekymringer

Let adgang til hjælp prioriteres højest

Når de adspurgte prioriterer, hvilke kommunale tiltag der er vigtigst på psykiatriområdet, placerer 62 procent kvaliteten af let tilgængelige tilbud til børn og unge med psykiske symptomer øverst. 40 procent fremhæver bedre opsporing af børn i risiko, og 39 procent peger på behovet for at få flere unge med psykiatriske diagnoser i job og uddannelse. Marianne Skjold fortæller:

Det lettilgængelige tilbud venter mange sig meget af. Blandt andre har familier til børn med skolevægring manglet det sted at henvende sig, når problemerne begynder at vise sig. Kvaliteten i tilbuddet skal være høj, og det krav stiller de adspurgte meget klart.

Lave prioriteter til bosteder – men faget er vigtigt

Kun 16 procent nævner øget tilsyn på bosteder som en vigtig prioritet. Det hænger ifølge Marianne Skjold sammen med, at de færreste kender til livet på socialpsykiatriske bosteder:

På bosteder bor typisk mennesker, som har alvorlige psykiske problemer, og mange af dem har ikke det store netværk. Det kan betyde, at de glider ned ad listen over det vigtigste for mange mennesker. For os i Psykiatrifonden er emner som høj, relevant faglighed og standarder for kvaliteten på vores socialpsykiatriske bosteder et meget vigtigt felt.

Udrednings- og behandlingsret er topprioritet regionalt – Akutte behov for hurtig indsats

På regionsniveau prioriterer 52 procent overholdelse af udrednings- og behandlingsretten i børne- og ungdomspsykiatrien højest. Dernæst følger ønsket om færre for tidlige udskrivelser (49 procent) og bedre hjælp til voksne med let til moderat psykisk sygdom.

Lavest ligger ønsket om færre tilfælde af tvang, som kun 6 procent peger på.

At vores børn og unge får den hjælp, de har brug for og krav på, hurtigt og på rette niveau fra starten, er det vigtigste emne, både i denne valgkamp og i disse år. Det giver mig en tro på, at alle gode kræfter vil arbejde for, at vi får en funktionsdygtig børne- og ungdomspsykiatri. Ikke i morgen, men inden for nogle år. Men vi skal også løse de akutte problemer nu og her, så ingen skal se det her og læne sig tilbage. Tværtimod.

Ønske om sammenhæng og kortere ventetider

Undersøgelsens åbne svar viser, at mange borgere savner et mere sammenhængende system, hvor kommune og region arbejder tættere sammen. Flere beskriver ventetider som en kilde til stor utryghed i hverdagen, og mange efterspørger en indsats, der bygger på kendskab til det enkelte menneske.

Undersøgelsen efterlader samlet set et billede af borgere, der er engagerede i psykiatriområdet – men også bekymrede over niveauet af hjælp, tilgængelighed og sammenhæng i systemet.