Nitrat-forurening truer drikkevandet i hele Danmark

Usynlig forurening under hele landet

En ny landsdækkende kortlægning fra Greenpeace viser, at nitratforurening af grundvandet ikke kun er et lokalt problem, men rammer store dele af Danmark. Analysen bygger på målinger fra vandværker over hele landet og giver for første gang et samlet billede af, hvor meget nitrat der er i danskernes drikkevand.

Ifølge kortlægningen har omkring 80 procent af drikkevandet et lavt indhold af nitrat. Men i en lang række områder – både i Nordjylland, på øer og på Sjælland – ligger niveauerne så højt, at forskere vurderer, at det kan få alvorlige konsekvenser for sundheden.

Nitratbælte og 20 særligt ramte kommuner

Greenpeace peger især på et “nitratbælte” i Nordjylland, der strækker sig fra Djursland i sydøst til Aalborg og Thisted i nordvest. Her er nitratværdierne gennemgående høje. Aalborg ligger øverst på Greenpeace’ liste over de 20 kommuner med mest nitrat i grundvandet, tæt fulgt af Thisted, Ærø, Jammerbugt og Samsø.

I alt har 20 kommuner områder, hvor nitratindholdet i drikkevandet overstiger 30 milligram per liter. Dertil kommer flere lokale områder rundt om i landet, der nærmer sig lovens nuværende grænse på 50 mg/L. Ifølge kortlægningen gælder det blandt andet dele af Mariagerfjord, Aalborg, Randers, Lejre og Viborg.

Greenpeace vurderer, at udviklingen primært skyldes mange års udledning af kvælstof fra landbrugets brug af kunstgødning og gylle, der langsomt siver ned og forurener grundvandet.

Øget kræftrisiko ved lave grænser

Selv hvor lovens grænse ikke er overskredet, kan nitratet være et problem. Danske forskere har nemlig dokumenteret en forhøjet risiko for tyktarms- og endetarmskræft allerede ved et nitratindhold på omkring 4 mg/L i drikkevandet – altså langt under de 50 mg/L, som i dag er tilladt.

Et dansk studie fra 2024, som indgår i Greenpeace’ analyse, anslår, at de nuværende nitratniveauer i Danmark hvert år medvirker til 127 tilfælde af tarmkræft og belaster samfundsøkonomien med over 2 milliarder kroner. På baggrund af studiet beregner Greenpeace, at der alene i Aalborg statistisk vil opstå mere end 20 nitratrelaterede kræfttilfælde om året med en samfundsregning på 370 millioner kroner. Organisationen vurderer samtidig, at 1 ud af 40 nyfødte i Aalborg statistisk bliver født for tidligt på grund af nitrat i vandet.

“Det er dig og mig der betaler”

Hos Greenpeace er kritikken af den nuværende håndtering skarp. Kampagneleder for landbrug, skov og natur, Christian Fromberg, siger:

“Det er tåbeligt, at vi accepterer så meget forurening af vores vand. Vi ved, at vi betaler med både vores sundhed og økonomi, men alligevel har politikerne set til, mens meget af vores grundvand er blevet mere og mere forurenet med nitrat fra landbrugets gødning og gylle,” siger Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur hos Greenpeace, og fortsætter:

“Vi har et nedskrevet princip i Danmark om, at forureneren betaler. Men når det kommer til forureningen af vores drikkevand, sender vi i praksis regningen direkte til borgernes vandregning. Det er dig og mig der betaler, når vores drikkevand bliver forurenet.”

I flere af de hårdest ramte kommuner arbejder vandforsyningerne nu på at etablere avancerede anlæg, der kan rense nitratet ud af drikkevandet. I Aalborg er prisen beregnet til 645 millioner kroner, som i sidste ende havner på forbrugernes vandregning. Tilsvarende investeringer kan på sigt blive aktuelle andre steder i landet, hvis forureningen fortsætter.

Krav om grundvandsparker og ny kurs for landbruget

Som svar på udviklingen har regeringen nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med nye anbefalinger til grænseværdierne for nitrat i drikkevandet. Greenpeace mener, at en lavere grænse alene ikke er nok og foreslår oprettelse af særlige grundvandsparker der, hvor drikkevandet dannes.

I disse områder skal hensynet til rent drikkevand være vigtigere end landbrugsdrift, og marker med høj nitratbelastning bør ifølge Greenpeace omdannes til natur.

“Vi kan ikke rense os ud af denne krise. Den eneste løsning er at stoppe forureningen ved kilden. Og vi ved, hvad der virkelige kunne batte: Hvis regeringen beskyttede et område på bare fire gange Falsters areal, kunne vi sikre vores drikkevandsressource i fremtiden. Det burde ikke være en svær beslutning,” siger Christian Fromberg.

Hvad betyder det for dig som forbruger?

Kortlægningen viser, at nitratforureningen varierer meget fra kommune til kommune – og endda inden for den enkelte kommune. Nogle steder er vandet næsten frit for nitrat, andre steder ligger målingerne tæt på grænseværdien.

Borgere kan på Greenpeace’ interaktive kort se, hvordan deres egen kommune ligger i forhold til resten af landet, og flere vandværker offentliggør løbende målinger på deres hjemmesider. Eksperterne anbefaler, at særligt små private brønde og boringer testes jævnligt.

Uanset hvor i landet man bor, peger kortlægningen på den samme hovedkonklusion: Nitrat i drikkevandet er ikke længere et lokalt problem, men en national udfordring, der både kræver politiske beslutninger og langsigtet beskyttelse af det grundvand, vi alle drikker af.