Ny dom: Digitale vanskeligheder må ikke koste sygedagpenge

Kort frist kostede borgeren sygedagpenge

En principiel dom fra Vestre Landsret får nu stor betydning for borgere, der har svært ved at bruge digitale løsninger som e-Boks og digitale selvbetjeningssystemer.

Sagen handler om en syg borger uden digitale færdigheder, som normalt får hjælp af sin hustru til at håndtere digital post. Kommunen sendte et brev til borgerens digitale postkasse med en frist på 8 dage til at udfylde et skema i en sygedagpengesag.

På det tidspunkt var hustruen bortrejst for at besøge en syg søster, og borgeren kunne ikke selv logge på e-Boks. Samtidig virkede den sms-notifikation om nye beskeder i e-Boks, som man kan tilmelde sig, ikke.

Da hustruen kom hjem og opdagede brevet, var fristen overskredet med 2 dage. Konsekvensen blev, at borgeren mistede 10 dages sygedagpenge. Det betød blandt andet, at parret måtte låne penge af deres børn for at klare de faste udgifter.

Kolding Ret vurderede den 11. oktober 2023, at der efter en samlet vurdering var tale om særlige undskyldende omstændigheder. Denne dom er nu blevet stadfæstet af Vestre Landsret.

Digital udsathed kan være et “særligt undskyldende forhold”

Det særlige ved dommen er, at den slår fast, at manglende evne til at bruge digitale løsninger kan indgå i vurderingen af, om der kan gives dispensation for en fristoverskridelse.

I sagen lagde retten vægt på flere forhold:

• Borgeren havde ingen digitale kompetencer og kunne ikke selv bruge e-Boks
• Hustruen, som normalt hjalp, var bortrejst
• Fristoverskridelsen var kun på 2 dage
• Også vejledningen var sendt digitalt
• Borgeren opfyldte betingelserne for fritagelse for digital post – hvilket han senere blev

Landsretten understregede i dommen, at der ikke er noget i lovens forarbejder, der udelukker, at manglende digitale færdigheder kan indgå i dispensationsvurderingen.

3F har ført sagen, og den juridiske tænketank Justitia har støttet borgeren som biintervenient med fokus på retssikkerheden for digitalt udsatte.

3F: Ankestyrelsens linje er bekymrende

Hos fagforbundet 3F bliver dommen taget imod med tilfredshed – men også med kritik af Ankestyrelsen.

Forbundssekretær i 3F, Lene Krabbe Dahl, siger:
“Jeg er meget tilfreds med dommen, fordi den fastslår, at myndigheder skal tage højde for borgeres manglende digitale færdigheder. Det er dog bekymrende, at Ankestyrelsen – som netop skal værne om retssikkerheden – ikke selv inddrog det i Alexanders sag, men tværtimod har fastholdt, at manglende digitale kompetencer ikke er en undskyldende omstændighed. Den tilgang giver efter min mening grund til alvorlig bekymring for retssikkerheden, og for Ankestyrelsens ageren i lignende sager,” siger forbundssekretær i 3F Lene Krabbe Dahl.

Justitia: Retssikkerhed og værdighed for digitalt udsatte

Direktør i Justitia, Birgitte Arent Eiriksson, fremhæver, at dommen kan få bred betydning for borgere, der kæmper med de digitale krav.

Hun siger:
“Denne dom er et vigtigt skridt mod at sikre, at digitalt udsatte borgere ikke mister deres rettigheder, når de trods manglende digitale færdigheder forsøger at leve op til statens forventninger om at være digitale, herunder ved hjælp fra pårørende. Landsretten har med klarhed slået fast, at digital udsathed efter en helhedsvurdering og de konkrete omstændigheder kan være et særligt undskyldende forhold. Det er et vigtigt skridt mod at sikre retssikkerhed, værdighed og medborgerskab, og det bør få myndighederne til at genoverveje, hvordan de kommunikerer med borgere, der har svært ved at følge med i den digitale udvikling.”

Første dom om retsvirkningen af digital udsathed

Ifølge parterne er det så vidt vides første gang, at domstolene tager direkte stilling til, hvilken retsvirkning digital udsathed kan have.

Dermed markerer afgørelsen et vigtigt princip: Når borgere efter bedste evne forsøger at leve op til statens krav om at være digitale – ofte med hjælp fra pårørende – må de ikke automatisk stilles ringere, hvis deres digitale begrænsninger fører til små fejl eller forsinkelser.

Mange borgere har svært ved at følge med digitalt

Bag dommen ligger en bredere samfundsudvikling. Danmark er blevet stadig mere digitaliseret gennem årtier, og en stor del af kontakten til det offentlige foregår i dag via digitale selvbetjeningsløsninger og digital post.

Det anslås, at op til 25 procent af den voksne befolkning har vanskeligheder ved at bruge de obligatoriske digitale løsninger. Mange oplever at blive hægtet af og mister både selvstændighed og værdighed, når de ikke kan navigere i systemerne.

Dommen kan få betydning for en bred gruppe borgere, som kæmper med digitale krav, blandt andre:

• Ældre borgere
• Borgere med handicap
• Ufaglærte
• Personer med kognitive vanskeligheder
• Borgere uden digital erfaring

For kommuner og myndigheder betyder afgørelsen, at de i højere grad må tage højde for borgernes digitale forudsætninger, når der sættes korte frister og kommunikeres udelukkende digitalt.

“Jeg føler mig som en ordblind foran en skærm”

For den berørte borger har sagen ikke kun handlet om økonomi, men også om oplevelsen af afmagt i mødet med det digitale system.

I sit vidneudsagn forklarede han:
”Lige så snart jeg kommer til en skærm, så føler jeg mig som en ordblind. Jeg kan kun finde ud at bruge de ting, hvis jeg har en, der sidder ved siden af.”

Med Vestre Landsrets dom er det nu slået fast, at netop sådan digital udsathed – efter en konkret og samlet vurdering – kan være et særligt undskyldende forhold, som myndighederne skal tage alvorligt.