Uendeligt bureaukrati skal væk: Kommuner får friere rammer i beskæftigelsesindsatsen

Et omfattende opgør med regler og proceskrav i beskæftigelsessystemet er på vej. Regeringen har netop fremsat et lovforslag, der skal gøre indsatsen over for ledige og sygemeldte mere enkel og målrettet. Lovforslaget er en del af en større reform, der træder gradvist i kraft fra 2026.

Frihed til kommuner og a-kasser

Med det nye forslag får kommuner og a-kasser større frihed til at vurdere, hvilke borgere der har mest gavn af samtaler og opfølgning. Det betyder blandt andet, at der kan ses bort fra samtaler med op til én ud af fire ledige, som allerede står tæt på arbejdsmarkedet.

Samtidig slipper omkring 70.000 sygemeldte, der har et job at vende tilbage til, for unødvendige møder med kommunen. Kommunerne får også friere hænder til at tilrettelægge den tværfaglige indsats for udsatte borgere og selv vurdere, hvilke fagligheder der skal inddrages.

Farvel til proceskrav og tilsyn

Reformen betyder også, at en række eksisterende ordninger – blandt andet ressourceforløb og revalidering – bliver afskaffet. Samtidig fjernes de mange proceskrav, som kommunerne hidtil har været målt på.

I stedet for at blive kontrolleret for, om de følger fastlagte regler fra Christiansborg, skal kommunerne fremover måles på resultater – altså på, hvor mange borgere de får i job eller uddannelse. Det skærpede statslige tilsyn med proceskrav forsvinder derfor.

Minister: “Vi har nået grænsen”

Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) kalder lovforslaget en historisk forenkling:

– Vi politikere på Christiansborg har gennem årene skabt en jungle af uendelige regler og bureaukrati. Vi har nået grænsen. Nu laver vi danmarkshistoriens største forenkling, så medarbejdere i kommuner og a-kasser kan bruge mere tid på at hjælpe ledige i arbejde frem for at udfylde skemaer og klikke af i bokse.

En bred politisk aftale

Lovforslaget er ét ud af syv forslag, der tilsammen udmønter den reform af beskæftigelsesindsatsen, som regeringen indgik i foråret 2025. Aftalen har opbakning fra Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Med de nye ændringer håber regeringen at skabe et system, hvor indsatsen opleves som mere meningsfuld – både for borgere og for de ansatte i beskæftigelsessektoren.