Natur
Naturgenopretning har givet fantastiske resultater: Masser af sjældne arter spreder sig i Læsten Bakker
Seks års målrettet naturgenopretning giver resultater
Tilbage i 2019 købte Den Danske Naturfond de første arealer i Læsten Bakker mellem Randers og Viborg og indledte et samarbejde med Randers Kommune om at genskabe den oprindelige natur. Målet var at samle mange små, adskilte arealer til ét sammenhængende naturområde og give naturen bedre vilkår.
Siden da er området vokset til hele 110 hektar, svarende til omkring 154 fodboldbaner. Undervejs er opdyrkede marker omlagt til vilde blomsterenge, hvor bier, sommerfugle og andre insekter trives. Vandløb, der tidligere lå i rør, slynger sig nu frit gennem bakkerne, og i skovene er der skabt naturlige lysninger, hvor kvæg afgræsser og holder landskabet åbent.
Resultatet er et landskab, der bugner af liv – og et eksempel på, hvordan naturgenopretning kan vende udviklingen for truede arter.
Sjælden sommerfugl gør comeback
En af de mest opsigtsvækkende nyheder fra Læsten Bakker kom i år, da naturfolk gjorde en uventet opdagelse. Under en grundig gennemgang af området fandt de flere orange sommerfugle, som viste sig at være markperlemorsommerfugle – en art, der ikke tidligere er registreret i området.
Det sker stort set aldrig, at sjældne sommerfugle flytter ind nye steder, som markperlemorsommerfugl nu er i Læsten Bakker. Det er vigtigt, at den lille sommerfugl får nye steder at leve, fordi den har mistet mange levesteder og er blevet mere sjælden, især på Sydfyn og Sjælland. Men i Læsten Bakker er der netop blevet flere steder med tør og lysåben natur med mange blomstrende nektarplanter og planten viol, som sommerfuglens larve skal bruge for at finde mad. Foto: Pia Odgaard
Fundet vækker begejstring hos Frederik Møller, biolog i Naturfonden og projektleder for genopretningen:
Det er verdens bedste nyhed i en tid med alt for mange mørke skyer for naturen, hvor naturen bare får det dårligere og dårligere. Her har vi gjort præcis det, naturen har brug for til at komme ud af biodiversitetskrisen: Vi har givet naturen mere plads og bedre sammenhæng og genoprettet levesteder til dyr, planter og svampe,
Markperlemorsommerfuglen er en af de mange sommerfuglearter, som er blevet sjældne i Danmark, fordi dens naturlige levesteder forsvinder. At den nu har slået sig ned i Læsten Bakker, er ifølge Møller ”lidt af en sommerfugle-sensation”.
Markperlemorsommerfugl er bare et af de vilde dyr, planter og svampe, som nu spreder sig i Læsten Bakker efter seks års arbejde med at give naturen de bedste levevilkår. Også sjældne planter som guldblomme har spredt sig og vokser flere steder som følge af naturindsatsen. Guldblomme er blevet en sjælden plante i Danmark, fordi dens levesteder er forsvundet eller er blevet dårligere. Her lever også andre sjældne planter som orkidéen bakke-gøgelilje og den kødædende plante soldug. Foto: Randers Kommune
Læs også:
En gevinst for både natur og borgere
Hos Randers Kommune glæder man sig også over udviklingen. Rasmus Hansen, skov- og landskabsingeniør, har fulgt arbejdet tæt og peger på, at projektet både styrker biodiversiteten og skaber nye oplevelsesmuligheder for borgerne.
Det er fantastisk, at flere arter nu har fået mere plads og bedre vilkår i området samtidig med, at vi sikrer bedre adgang for de besøgende,
Tidligere var området delt op af mange små hegn, som begrænsede både menneskers og dyrs bevægelsesfrihed. Nu er de fleste fjernet og erstattet af enkelte ydre hegn, så både kvæg og besøgende kan bevæge sig mere frit.
I dag kan man gå på opdagelse i de bløde bakker, følge vandløbene, nyde udsigten og opleve, hvordan naturen folder sig ud på ny. Området er åbent for alle – også i de dele, hvor kvæget græsser.
Det er ikke kun planter, som har brug for, at vi passer ekstra godt på naturen. I Læsten Bakker lever også nordlig fugleedderkop, trehornet skarnbasse samt sommerfugle som brunlig perlemorsommerfugl og okkergul pletvinge. Foto: Randers Kommune
Flere naturprojekter på vej
Selvom genopretningen allerede har haft stor effekt, stopper arbejdet ikke her. Der er planer om at fortsætte indsatsen med et nyt lavbundsprojekt, som skal skabe flere vådområder til gavn for både dyr, planter og klimaet. Samtidig skal endnu flere vandløb fritlægges, og der skal etableres nye vandhuller til padder som frøer og salamandere.
Projektet i Læsten Bakker er blevet til i samarbejde mellem Den Danske Naturfond, Randers Kommune, Torben & Alice Frimodts Fond og LIFE IP Natureman.
Ifølge Naturfonden viser erfaringerne fra Randers, at det nytter at give naturen plads og tid: Når arealer samles og genskabes som naturlige levesteder, vender dyre- og plantelivet tilbage.
Læsten Bakker er et paradis for svampe, man ikke ser ret mange steder i Danmark længere. Her vokser blandt andre truede og sjældne svampe som Jensens vokshat, grøngul vokshat og indigo-rødblad, som endda er kritisk truet. Men også de sjældne knaldrød vokshat og skarlagen-vokshat har fået meget bedre levevilkår, fordi kvæget skaber lys og dynamik, som svampene er helt afhængige af. Foto af skarlagen-vokshat og knaldrød vokshat: Randers Kommune
Et grønt forbillede for fremtiden
Mens rapporter fra Aarhus Universitet viser, at naturen i store dele af Danmark fortsat er i tilbagegang, peger Læsten Bakker på, at udviklingen kan vendes lokalt. Området står i dag som et bevis på, at målrettet samarbejde mellem fond, kommune og borgere kan skabe håndgribelige resultater for biodiversiteten.
For naturinteresserede borgere, skoleklasser og turister er Læsten Bakker blevet et levende eksempel på, hvordan naturen kan genvinde sin styrke – og samtidig give plads til oplevelser, læring og fællesskab i det fri.
En bugtende og slyngende skovbæk er blevet 300 meter længere efter kig på gamle kort over Læsten Bakker og udgravet med gravemaskiner. Nu risler der igen frisk kildevand over de tidligere marker, hvor vandet har fundet sit naturlige løb gennem området og skaber nye levesteder til dyr og planter. Før løb vandet i lige kanaler og ned i en vejgrøft, så markerne langs vejen kunne holdes tørre og dyrkes. Foto: Randers Kommune
Nye vandrestier er anlagt, så alle kan nyde den smukke natur. Før, Naturfonden købte området, var området delt op af mange mindre hegn, der forhindrede dyr og mennesker i at bevæge sig rundt. De hegn er nu fjernet og erstattet af et stort hegn i udkanten af hele området. Efter snak med lokale borgere er der lavet særlige stier uden for hegnet, så man kan vælge at gå, hvor der ikke er kvæg. Der er også lavet sluser til folk med hunde, så de kan bevæge sig gennem området væk fra kvæget. Her er kommet nye p-pladser og skilte. Foto: Jesper Edvardsen
Før naturindsatsen gik i gang var en knap 20 procent af områdets 110 ha marker. De er nu omlagt til nye biodiversitets-hotspots. Samtidig gødskes og sprøjtes markerne ikke længere, og det sparer vandet i kildevæld og Skals Å for ekstra næringsstoffer, som ellers er med til at gøre vandet i åer, søer og hav til dårligere levesteder for dyr og planter. Da markerne skulle blive til natur igen, var første skridt med en plov at vende den tidligere landbrugsjord ned i jorden og bringe den oprindelige jord op til overfladen igen. Denne såkaldte dybdepløjning er lånt fra landbruget og gjorde jorden klar til at være levested for vilde planter igen efter mange års korndyrkning. Vilde planter skal bruge jord uden så meget næring til at vokse. Foto: Randers Kommune
Mange hundrede kilo frø fra vilde planter er spredt på de 20 ha marker, Naturfonden har købt af en lokal landmand. Det har frivillige fra De Unge Biodiversitetsambassadører hjulpet med. Det hjælper naturen hurtigere i gang, så vilde og vigtige nektarplanter kan vokse i området frem for græs. Frøene er samlet ind fra vilde planter, der gror i nærheden. Det sikrer, at arterne er så tæt som muligt på det, der groede engang før dyrkning. Foto: Privat
Kvæg på de nye naturarealer i Læsten Bakker, hvor der tidligere var kornmarker. Arealerne grænser op til andre dele af den eksisterende natur i Læsten Bakker, som kan ses i baggrunden. Dyrene er helt afgørende for udvikling af ny natur, fordi de æder det tætte græs, skraber i jorden og smider kokasser. Når dyrene æder den høje tætte vegetation som græs, skaber det lys og plads til flere vilde blomster til gavn for insekter som bier og sommerfugle. Dyrene skaber også bar jord, der er vigtige som spirebede til planter og varmepletter til insekter. Kokasserne er vigtige levesteder for en lang række svampe og insekter som møgbiller. Foto: Randers Kommune
Læs også: