Flere danskere begynder at preppe efter droner og betalingsnedbrud

Flere danskere tager nu aktivt stilling til, hvordan de kan klare sig, hvis samfundets systemer bryder sammen. En ny analyse fra De Samvirkende Købmænd (DSK) viser, at mere end fire ud af ti borgere enten allerede har opbygget et nødlager – eller overvejer at gøre det.

Undersøgelsen peger på et tydeligt skifte i danskernes holdning til kriseforberedelse, som DSK beskriver som et “wake-up call” for både myndigheder og detailhandel.

Droner og betalingskaos ændrer adfærden

Bag udviklingen ligger en række urolige måneder. Sommeren 2025 bød på omfattende nedbrud i landets betalingssystemer, hvor tusindvis af butikker og borgere midlertidigt stod uden mulighed for at betale digitalt. I efteråret fulgte flere episoder med ukendte droner over havne, lufthavne og militære anlæg – hændelser, der skabte både bekymring og debat om Danmarks sårbarhed.

Ifølge DSK har netop disse begivenheder sat gang i en ny bevidsthed hos mange danskere om, at forsyningssikkerhed ikke kan tages for givet.

“Danskerne har på få måneder fået øjnene op for, hvor skrøbelig forsyningen kan være, hvis systemerne svigter. Det her er ikke længere noget, man ser i en tv-serie – det er virkelighed, og det afspejler sig direkte i danskernes adfærd,” siger Jannick Nytoft, administrerende direktør i De Samvirkende Købmænd.

Flere følger myndighedernes anbefalinger

Tallene viser, at der på kort tid er sket et markant skifte i befolkningens holdninger. I juni 2025 mente kun lidt over halvdelen af danskerne, at det var nødvendigt at forberede sig på kriser. Nu – blot fire måneder senere – vurderer en langt større andel, at det er “meget nødvendigt” at have et beredskab i hjemmet.

Samtidig er andelen af borgere, der kender til myndighedernes anbefaling om at have forsyninger til tre døgn, steget fra 55 til 62 procent.

Det er især de danskere, der tidligere var i tvivl, som nu har ændret holdning. Omkring 30 procent fastholder dog, at de ikke mener, prepping er nødvendigt.

Butikkerne spiller en central rolle

For dagligvarebranchen betyder udviklingen, at kunderne stiller nye krav til tryghed og tilgængelighed. DSK mener, at detailhandlen skal være en aktiv del af kriseberedskabet.

“Det her er et wakeup-call. Danskerne forventer, at dagligvarebutikkerne står klar – også i krisetider. Derfor skal myndighedernes kommunikation om kriseberedskab ske i tæt samarbejde med dagligvarehandlen, så vi kan tage ansvar og sikre forsyningen, når det virkelig gælder,” siger Jannick Nytoft.

Ifølge DSK har mange købmænd allerede erfaring med at håndtere lokale krisesituationer, som strømafbrydelser, oversvømmelser eller længerevarende IT-nedbrud. Derfor ser organisationen det som en naturlig del af beredskabet, at butikkerne inddrages i planlægningen.

Anbefaler tættere samarbejde med regeringen

DSK anbefaler, at regeringen og relevante myndigheder koordinerer fremtidige udmeldinger om borgernes kriseberedskab med dagligvarebranchen. Samtidig opfordrer organisationen til, at arbejdet med beredskabsbutikker og sikre forsyningskæder prioriteres højt.

“Det handler om, at vi som samfund står bedre rustet, næste gang en krise rammer. Vores medlemmer er klar til at tage del i ansvaret – men det kræver, at kommunikationen og planlægningen sker i fællesskab,” lyder det fra DSK.

Med de seneste måneders hændelser og en befolkning, der i stigende grad tager kriseforberedelse alvorligt, tyder meget på, at Danmark bevæger sig ind i en ny fase, hvor både borgere, myndigheder og butikker må tænke i fælles løsninger, hvis forsyningen skal være robust, når det virkelig gælder.