Aldersverificering på nettet: Et nødvendigt skridt for et tryggere digitalt Danmark

Flere og flere børn bevæger sig frit på nettet længe før de fylder 13 år – og det bekymrer både forældre, eksperter og myndigheder. Nu foreslår Dataetisk Råd seks konkrete tiltag, der skal sikre, at digital aldersverificering indføres på en ansvarlig og retfærdig måde.

Halvdelen af tiårige er allerede online

Ifølge Børns Vilkår (2024) har hver anden tiårig i Danmark en profil på sociale medier – trods aldersgrænser på 13 år. En undersøgelse fra Epinion for DR (2021) viser, at tre ud af fire børn mellem 9 og 14 år har mødt ubehageligt eller grænseoverskridende indhold online, og at hver tredje oplever det jævnligt.

En ny rapport fra Red Barnet og TrygFonden (2024) peger på, at voldsomt indhold påvirker børns trivsel markant: Mange fortæller, at de bliver utrygge, får ondt i maven eller har svært ved at falde i søvn efter at have set noget ubehageligt.

Tallene viser ifølge Dataetisk Råd, at problemet ikke er manglen på aldersgrænser – men manglen på håndhævelse.

“Spørgsmålet er ikke længere om – men hvordan”

Formand for Dataetisk Råd, Johan Busse, mener, at aldersverificering er uundgåelig – men den skal udføres rigtigt.

“Aldersverificering kommer – det er ikke længere et spørgsmål om, om vi skal have det, men hvordan vi gør det rigtigt,” siger han.
“Når vi griber ind i noget så grundlæggende som, hvem der må færdes hvor på nettet, skal det ske med omtanke. Det kræver gennemsigtighed, retfærdighed og respekt for både børn og voksnes rettigheder.”

Seks dataetiske anbefalinger

I rapporten “Hvor går (alders)grænsen? Dataetiske perspektiver på digital aldersverificering” præsenterer rådet seks anbefalinger til en dataetisk indførelse af alderskontrol:

1. Sammenhæng mellem mål og midler – løsningen skal gøre gavn, ikke skade.
2. Privatlivets fred skal sikres – beskyttelse må ikke føre til mere dataindsamling.
3. Demokratisk og gennemsigtig regulering – beslutninger om indhold skal være åbne og forståelige.
4. Aldersgrænser baseret på viden – og ledsaget af trygge digitale alternativer for børn.
5. Enkel og retfærdig håndhævelse – systemet må ikke skabe ulighed eller være en barriere.
6. Aldersverificering kan ikke stå alene – beskyttelsen kræver også undervisning, oplysning og forældreinvolvering.

En ny digital samfundskontrakt

Dataetisk Råd peger på, at Danmark står med et historisk ansvar for at omsætte europæiske regler til løsninger, der både beskytter børn og respekterer privatlivet.

“Vi er i gang med at skrive en ny digital samfundskontrakt,” siger Johan Busse.
“Når vi beslutter, hvordan børn skal færdes online, beslutter vi samtidig, hvilket digitalt samfund vi vil være. Aldersverificering kan blive et skridt mod et tryggere internet – men kun hvis den bygges på de værdier, vi som samfund ønsker at stå for.”

Balancen mellem frihed og beskyttelse

Rapporten understreger, at aldersverificering ikke kun handler om teknologi – men om etik og rettigheder. Målet er at beskytte børn uden at opgive privatliv eller digital frihed.

Med de nye anbefalinger lægger Dataetisk Råd op til en bred samfundsdebat om, hvordan Danmark kan skabe et internet, hvor både børn og voksne kan færdes trygt – uden at føle sig overvåget.