Erhverv

Evexo åbner nyt konsulenthus i Randers: Vil hjælpe virksomheder med vækst gennem Microsoft Business Central

Nyt lokalt initiativ skal styrke små og mellemstore virksomheders digitalisering

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 22. oktober 2025

Et nyt konsulenthus har set dagens lys i Randers. Navnet er Evexo, og målet er klart: at hjælpe danske virksomheder med at udnytte Microsoft Dynamics 365 Business Central til at skabe vækst, effektivitet og forretningsværdi.

Vil være sparringspartner på ERP og forretningsudvikling

Bag Evexo står Martin Lopdrup, der også er virksomhedens direktør. Han peger på, at mange virksomheder i dag er presset af stigende konkurrence – både nationalt og internationalt.

Mange danske virksomheder er under pres fra både danske og internationale konkurrenter. De er nødt til at udnytte teknologi til at skalere, automatisere og reducere deres omkostninger for at vækste.
Evexo vil vi være den foretrukne sparringspartner, der hjælper med at få fuld forretningsværdi ud af virksomhedernes ERP-systemer,” siger Martin Lopdrup.

Enkel tilgang til komplekse systemer

Evexo adskiller sig fra mange andre konsulenthuse ved sin keep-it-simple-filosofi. Her handler det om at udnytte standardfunktioner i Business Central og implementere løsninger i overskuelige faser.

Vi ved, at jo flere systemer en virksomhed anvender, desto flere fejl- og omkostningskilder opstår der. Derfor er vores filosofi, at løsningerne skal være enkle, langtidsholdbare og forankret hos medarbejderne. Brugerne skal være trygge og selvhjulpne – først da får virksomheden fuld effekt af deres investering,” forklarer Lopdrup.

Lokale rødder og mange års erfaring

Selvom Evexo er ny som virksomhed, har teamet bag mange års erfaring. Stifterne Martin Lopdrup, Tommy Lerche og Michael Simonsen har alle mere end 20 års baggrund fra IT-, revisions- og ERP-branchen.

Evexo samler sin konsulentforretning i et nyt brand med lokalt og regionalt fokus – især rettet mod små og mellemstore virksomheder i Jylland og på Fyn.

Vores ambition er at blive den foretrukne Business Central-partner i Østjylland, samtidig med at vi leverer rådgivning og implementering til hele landet. Vi bygger relationer, hvor kunderne har en fast konsulent, der kender deres forretning i dybden,” siger Lopdrup.

Fokus på vækst og værdier

Evexo har høje ambitioner for fremtiden. På tre år er målet at fordoble antallet af medarbejdere og fortsætte med at styrke kompetencerne inden for Business Central. Væksten skal ske på et værdibaseret grundlag, hvor nøgleordene er dialog fremfor diktering og udvikling fremfor stilstand.

Om Evexo

Evexo har base i Randers og er specialiseret i Microsoft Dynamics 365 Business Central. Konsulenthuset hjælper virksomheder med at optimere og digitalisere processer inden for blandt andet finans, salg, lager og produktion.

Virksomheden lægger vægt på enkelhed, personlig rådgivning og langsigtede samarbejder med kunderne.