Sport
Randers Q klar til pokalbrag mod Kolding IF fra A-ligaen
Kom og støt byens bedste kvindehold på Romalt Stadion i eftermiddag når de skal møde en modstander fra øverste hylde.
Der venter en spændende fodboldaften i Romalt, når Randers Q tirsdag den 7. oktober klokken 16.00 tager imod Kolding IF i pokalturneringen. Kampen spilles på Romalt Stadion, og klubben håber på stor opbakning fra byens borgere.
En udfordring mod Danmarks bedste
Modstanderen fra Kolding IF spiller til daglig i A-ligaen – den bedste række i dansk kvindefodbold – og bliver derfor en hård nød at knække for Randers Q, der normalt hører hjemme i C-ligaen.
Alligevel er der tro på tingene, fortæller holdet i deres optakt til kampen.
Der venter en svær kamp mod et stærkt A-ligahold, men vi har tænkt os at vise, at vi kan spille op imod de bedste. Og til det har vi brug for jer på tribunen,” lyder det fra Randers Q.
Læs også:
En eftermiddag med topfodbold og fællesskab
Allerede fra klokken 15.00 er der aktiviteter og musik omkring stadion, og i pausen vil der blive afholdt en konkurrence på banen med mulighed for at vinde præmier. Caféen holder åbent, og grillen tændes, så tilskuerne kan nyde en hyggelig eftermiddag med både fodbold og god stemning.
Kvindefodbolden i Randers står stærkt
For Randers Q handler kampen ikke kun om at avancere i pokalturneringen – men også om at vise, at kvindefodbolden i Randers er i fremgang.
Denne kamp er en mulighed for at vise, at kvindefodbolden i Randers står stærkt, når vi står sammen,” skriver klubben.
Så tag familie og venner med til Romalt Stadion, Romalt Boulevard 21, 8960 Randers SØ, og vær med til at støtte byens bedste kvindehold, når de kæmper for pokalavancement mod Kolding IF.
Læs også: