Rekordstort iltsvind i danske farvande: Naturfredningsforening og Greenpeace kræver handling nu

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding, kalder situationen dramatisk:

“Hvis nogen i sommervarmen skulle have glemt, hvor meget det haster med at nedbringe landbrugets udledning af kvælstof til havmiljøet, så er det her en smertefuld reminder om, hvor kritisk situationen er. Det er en naturkatastrofe, der udspiller sig i havet. Vi ikke kan se den, men den er reel, og det er alvorligt,” siger hun.

Kvælstofkrav endnu ikke fastlagt

Årsagerne til iltsvindet er især udledningen af kvælstof fra landbrugets brug af gylle og gødning. Når de næringsrige stoffer kombineres med højere vandtemperaturer, skaber det en livstruende mangel på ilt i fjorde og kystvande.

I 2024 indgik Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og regeringen en trepartsaftale om at reducere kvælstofudledningen. Aftalen indebærer blandt andet, at de mest belastende marker skal omlægges til natur med statslig støtte på 43 milliarder kroner. Men de konkrete rammer for nye kvælstofkrav er endnu ikke fastlagt politisk, selvom de skulle træde i kraft fra 2027.

“Det haster med at få nedbragt kvælstofforureningen, og derfor er det helt afgørende, at vi hurtigst muligt får udtaget de jorde, der er mest skadelige for vandmiljøet og sænket udledningen af kvælstof fra landbruget markant. Man endnu ikke fastlagt politisk, hvordan de kommende kvælstofkrav skal virke, og det er bydende nødvendigt, at der meget snart bliver truffet beslutning om at skærpe kravene til de mest skadelige marker,” siger Maria Reumert Gjerding.

Risiko ved brede krav

Naturfredningsforeningen advarer samtidig mod en politisk løsning, hvor kvælstofkravene ikke målrettes de mest belastende jorde, men fordeles ligeligt på alle marker.

“Hvis ikke man fra politisk hold målretter kvælstofkravene til de mest skadelige marker, så forsvinder incitamentet for landmændene til at gå ind i aftalerne om at omlægge markerne til natur, og så risikerer vi at bringer målet om udtag af 400.000 ha landbrugsjord i fare. Så de kommende kvælstofforhandlinger bliver altafgørende for, om treparten vil virke efter hensigten,” siger hun.

Iltsvind på størrelse med Fyn

Rapporten viser, at iltsvindsarealet i august nåede 3.200 kvadratkilometer – svarende til hele Fyn. Det mest hårdt ramte område er på størrelse med Lolland.

Dermed ser 2025 ud til at overgå 2024, hvor iltsvindet blev det værste i 22 år og det næstværste i Danmarkshistorien – kun overgået af 2002.

Greenpeace: “Frivillige aftaler virker ikke”

Også Greenpeace retter skarp kritik af udviklingen. Organisationen peger på, at iltsvindet i 2025 begyndte usædvanligt tidligt og har accelereret hen over sommeren. Hårdest ramt er Det Sydfynske Øhav, Aarhus Bugt, det sydlige Lillebælt, Haderslev Fjord og Femern Bælt.

“For tredje år i træk ser vi ind i et katastrofalt iltsvind. Meget af arealet er ramt af kraftigt iltsvind, så fisk og bunddyr enten flygter eller dør. Og giftig svovlbrinte siver i flere af de danske fjorde fra en livløs havbund. Det er utroligt trist,” siger Christian Fromberg, kampagneleder for landbrug, skov og natur hos Greenpeace.

Ifølge rapporten blev der i Haderslev Fjord sidst i juli registreret døde fisk og frigivelse af svovlbrinte.

Greenpeace kritiserer regeringens strategi:

“Regeringen fortsætter med at satse på frivillige aftaler med landbruget om at sænke kvælstofforureningen, som vi har årtiers erfaring med, at der ikke virker,” siger Christian Fromberg.

Flere faktorer bag krisen

Ifølge Aarhus Universitet skyldes årets rekordstore iltsvind en kombination af høj næringsstoftilførsel, usædvanligt høje vandtemperaturer og lange perioder med svag vind. Når vandet ikke omrøres, kan ilt fra overfladen ikke trænge ned til bundvandet, hvilket efterlader havbunden uden livsgrundlag.

Krisen i havmiljøet beskrives af forskere som akut. Både Danmarks Naturfredningsforening og Greenpeace opfordrer politikerne til at handle hurtigt, så de kommende krav til landbruget målrettes de marker, der forurener mest.