Helbred

Elever springer frokosten over på grund af kropsutilfredshed

En ny undersøgelse viser, at mange skoleelever vælger frokosten fra – ikke på grund af manglende sult, men fordi de kæmper med lavt selvværd og utilfredshed med deres kroppe. Tendensen ses især blandt piger og ældre elever.

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 2. september 2025

Flere springer frokosten over

Frokostpausen skal give ny energi, men jo ældre eleverne bliver, desto færre bruger pausen på at spise. En undersøgelse foretaget af Epinion for Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade og Anti Doping Danmark viser, at en bekymrende andel elever i mellemtrinnet og udskolingen fravælger frokosten.

“Det er stærkt bekymrende, at nogle børn vælger at ignorere deres sult og undlade at spise, fordi de ikke føler sig gode nok. De ignorerer kroppens behov for mad, fordi de ønsker at tabe sig, har negative tanker om deres udseende eller føler sig udenfor,” siger Camilla Hersom, direktør i Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Organisationerne står bag projektet Spejlven, støttet af Nordea-fonden, som arbejder for, at elever i 4.-6. klasse udvikler sunde og realistiske kropsidealer.

Frokost som spejl på mistrivsel

Undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem lavt selvværd, mistrivsel og fravalget af frokost. Problemet er særligt udbredt i 7.-9. klasse, men udviklingen starter allerede i 4. klasse.

Især piger springer frokosten over – ofte på grund af kropsutilfredshed, ubehag ved at spise foran andre eller ønsket om vægttab.

“Frokostpausen er ikke bare et måltid. Det er en social arena, hvor man nemt kan komme til at sammenligne sig selv med klassekammeraterne. Hvem spiser mindst og mest, og hvad indeholder madpakkerne? Der er brug for voksne, som viser, at det er vigtigt at spise, og at vi alle har brug for forskellige mængder mad og kan lide forskellig slags mad. Eleverne har brug for at lære at rumme hinanden forskelligheder og lytte til kroppens signaler om sult og mæthed, og den viden kan lærerne give dem,” siger Camilla Hersom.

Hun tilføjer:

“Det er især de børn, der allerede kæmper med et lavt selvværd og kropsutilfredshed, der oplever fællesspisningen i skolen som svær. Derfor er det vigtigt, at skolerne har fokus på at få de elever med, der ikke oplever at være en del af fællesskabet, så det er trygt for alle elever at spise sammen. Lærerne kan gøre en stor forskel for de børn.”

Lærerne spiller en central rolle

De to organisationer bag Spejlven understreger, at lærerne er afgørende for at skabe trygge spisesituationer.

“For børn er det helt afgørende at få mad i løbet af dagen. De vokser, og maden er benzin på den motor, der både skal hjælpe dem med at koncentrere sig i skolen og have energi til fritidsaktiviteter,” siger Anders Voigt Tinning, vicedirektør i Anti Doping Danmark.

Camilla Hersom supplerer:

“Hvis et barn ændrer spisevaner eller måske stopper helt med at spise frokost i skolen, bør det vække lærernes opmærksomhed. Det kan være et tegn på mistrivsel, som barnet har brug for hjælp til. Hvis der er en større gruppe i en klasse, der begynder at vælge frokosten fra, kan det være en god ide at sætte ind over for hele klassen. Voksne skal turde tale om mad, krop og trivsel – også i frokostpausen. Når børn ikke spiser, kan det være et tegn på, at de mangler tryghed, anerkendelse og fællesskab.”

På hjemmesiden spiseforstyrrelse.dk/socialinspiration kan lærere hente råd og undervisningsmateriale til klasser, hvor flere elever springer frokosten over.

Spejlvens anbefalinger til skoler

Projektet Spejlven præsenterer fem konkrete anbefalinger til skoler, som ønsker at forebygge, at elever undlader at spise frokost:

  1. Skab trygge rammer omkring frokostpausen, og sørg for tid nok til at spise.
  2. Tal om mad som energi til kroppen – undgå at dele mad op i sundt og usundt.
  3. Lær eleverne, at vi spiser forskelligt, og stop kommentarer om andres mad.
  4. Sæt ind i klasser, hvor restriktiv spisning breder sig, fx gennem fælles indsatser.
  5. Tag ændrede spisevaner alvorligt, og kontakt forældre, hvis en elev stopper med at spise.

Gratis redskaber til opsporing kan findes på spiseforstyrrelse.dk/opsporing.

Undersøgelsens resultater i tal

Epinions undersøgelse, gennemført i april og maj 2025, viser flere markante tendenser:

  • Elever med lavt selvværd (10 %) springer frokosten over tre gange oftere end elever med højt selvværd (3 %).
  • 9 % af børn med lav trivsel spiser ikke frokost, mod 3 % blandt børn med høj trivsel.
  • 20 % af elever med lav kropstilfredshed springer frokosten over pga. utilfredshed med krop eller vægt, mod blot 2 % blandt dem med høj tilfredshed.
  • Piger undlader oftere frokost end drenge: 20 % af pigerne gør det, fordi de ikke vil spise foran andre, og 8 % fordi de vil tabe sig. Kun 1 % af drengene peger på vægttab som årsag.
  • To ud af fem elever bekymrer sig om deres udseende i frokostpausen. En fjerdedel tænker over, hvad andre synes om deres mad, og knap hver femte har svært ved at spise, når andre er til stede.

Et fællesskab i fare

Undersøgelsen viser, at det ikke kun er energi til skoledagen, børnene mister, når frokosten springes over. De mister også et vigtigt fællesskab. Eksperterne bag Spejlven håber derfor, at både lærere og skoleledelser vil have fornyet fokus på frokostpausen som et trygt og inkluderende rum.