Alarm 112
Røg fra affaldsbrand i Randers ligger lavt – beredskabet advarer borgere
Brandvæsenet kæmper fortsat med den omfattende brand ved EHJ´s affaldsanlæg på Hadstenvej. Borgerne opfordres i dag til at tage forholdsregler på grund af røgen
Branden har stået på siden fredag
Siden fredag har brandfolk fra Beredskab & Sikkerhed arbejdet på at slukke en omfattende affaldsbrand ved anlægget på Hadstenvej i Randers. To store bunker med affald er brudt i brand, og selv om indsatsen har stået på i flere døgn, er det endnu ikke lykkedes at den slukket.
Ifølge beredskabet er der tale om en vanskelig brand, hvor slukningsarbejdet forventes at tage tid.
Læs også:
Vejrforhold giver lav røg
Tirsdag morgen oplyste Beredskab & Sikkerhed, at vejrforholdene gør, at røgen fra branden i øjeblikket ligger lavt over byen. Det betyder, at flere borgere kan opleve lugt- og røgproblemer i nærområdet.
“Vi opfordrer alle, der mærker gener fra røgen, til at lukke vinduer og døre samt slukke ventilationen,” skriver beredskabet i et opslag på det sociale medie X.
Røg kan give gener
Selvom røgen kan være ubehagelig, understreger beredskabet, at der ikke er tale om en akut sundhedsfare for befolkningen. Alligevel opfordres især sårbare grupper som ældre, børn og personer med luftvejssygdomme til at være ekstra opmærksomme.
Brandfolkene fortsætter tirsdag indsatsen på affaldsanlægget.
Læs også: