Fra gummiged til brogigant – Henrik fejrer 40 år som en af Danmarks største brobyggere

En brobygger med blik for detaljen

Når man har bygget broer i fire årtier, ser man verden lidt anderledes end de fleste. For Henrik Cilius Frederiksen er det ikke bare asfalt og autoværn, der fanger blikket, når han kører afsted – det er linjerne under brodækket, aftryk fra forskallingen og de små detaljer, der afslører, om nogen har tænkt sig om undervejs.

Selv på ferie i Sverige, hvor han og hustruen har haft jagthytte i 16 år, lader han sig inspirere af håndværket og de tanker, der ligger bag.

”Herhjemme skal alle broer jo have forskellige udtryk. Men i udlandet kan man godt køre under 4-5 broer i træk, der er helt ens. Det er jo smart, for så kan man genbruge støbeformene, i stedet for at vi må kassere en hel masse træ efter hver opført bro,” siger han.

Håndværket holder

Siden han blev formand i midten af 1990’erne, har Henrik sat sit tydelige præg på mindst 31 broer. Blandt dem er den 335 meter lange dobbelte motorvejsbro over Gubsø Mose ved Silkeborg, den 200 meter lange dalbro over Susåen ved Næstved og den arkitektoniske Alfred Nobels Bro i Københavns Sydhavn.

”Der er jo næsten altid noget ved sådan et projekt, hvor løsningen ikke bare giver sig selv. Sådan noget kan jeg godt lide – når man skal finde en ny metode. Så sidder jeg og kigger ind i det og får nogle idéer. Og så er det jo herligt her i Arkil, at man får lov til at byde ind med nye løsninger,” siger Henrik.

Han fremhæver friheden til at finde egne løsninger og samarbejdet med dygtige kollegaer som den største kilde til arbejdsglæde.

“Man skal stadig kunne bruge en bindetang og et pudsebræt, og man skal stadig kunne bygge en form,” siger han og nævner bindemaskiner med stok og bedre krandækning som eksempler på teknologiske fremskridt, der har skånet mange knæ og rygge.

Et tilfælde blev til en karriere

At broer blev Henriks speciale, skyldes et tilfælde. Som 22-årig blev han lejet ud som maskinfører i en gummiged til det daværende Norvin & Larsen, senere opkøbt af Colas og siden Arkil.

En sommerferiedag opsøgte formanden ham hjemme.

“Vil du ikke starte hos os fast? Du får en 10’er mere i timen,” lød tilbuddet – og mandagen efter var han ansat.

Efter nogle år med byggemodninger kom han på sit første broprojekt, og siden midten af 90’erne har han været formand. Han har også arbejdet med vindmøllefundamenter, svømmehalsrenoveringer, betontunneller til skybrudssikring og andre projekter – men hovedparten har været broer.

Fremtiden i beton og jagt

Trods jubilæet har Henrik ingen umiddelbare planer om at stoppe. Hustruen kan først gå på efterløn om fem år, og det kan blive et naturligt tidspunkt for ham at trække sig tilbage.

”Der er ikke nogen fast plan. Men jeg kunne godt se for mig, at vi rykkede mere eller mindre permanent op i hytten i Sverige til den,” siger han, og fortæller, at han i sommerferien nedlagde et næsten 100 kilo tungt vildsvin på en mark nær hytten.

Han tvivler dog på, at hustruen er klar på idéen.

”Det bliver nok noget med et mindre sted herhjemme, og så beholder vi det deroppe, så længe vi orker det. Og man ved jo aldrig, om vores datter vil arve skidtet – så kan vi måske få lov at blive ved med at komme der,” siger han med et grin.