Europæisk storby viser vejen: Ingen trafikdræbte i hele 2024

Ifølge Politico er det en præstation, der skiller sig markant ud, især set i lyset af, at 7.807 personer mistede livet i trafikulykker i EU’s byer i 2023. Samme år registrerede Berlin 55 trafikdræbte og Bruxelles ni, ifølge Gazeta Express.

En lille hovedstad med store ambitioner

Med sine ca. 690.000 indbyggere er Helsinki en af de mindste hovedstæder i EU. Men storbyområdet har tæt på 1,5 millioner daglige brugere af både offentlig og privat transport. Alligevel er det lykkedes byen at eliminere trafikdræbte – og det er ikke sket ved tilfælde.

Ifølge Ronni Utriänen, trafikingeniør i Helsinkis bymiljøafdeling, skyldes succesen flere faktorer – men særligt én fremhæves:

“Der er mange faktorer, der spiller ind … men hastighedsgrænser er en af de vigtigste,” udtaler han til Politico.

Hastighedsreduktion: En simpel, men effektiv løsning

Siden 2021 har Helsinki indført lavere hastighedsgrænser i de fleste boligområder og i bymidten. Data viser, at risikoen for, at en fodgænger omkommer ved påkørsel, halveres, når bilens hastighed sænkes fra 40 til 30 km/t.

“Ved at sænke hastigheden tvinger vi bilister til at udvise større forsigtighed, især i tætbefolkede områder,” forklarer Ronni Utriänen.

Disse tiltag er blevet håndhævet med installationen af 70 nye fartkameraer samt en politistrategi, der følger Finlands nationale Vision Zero-politik – en vision om nul dødsfald og alvorlige kvæstelser i trafikken.

Statistikker bakker strategien op

Ifølge Liikenneturva, Finlands nationale trafiksikkerhedsagentur, har dødsulykkerne i Helsinki været støt faldende siden denne strategi blev implementeret. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at byen allerede i 2019 for første gang opnåede et år uden fodgænger- eller cyklistdødsfald.

Ronni Utriänen siger:

“Det handler om langsigtet planlægning baseret på data og intelligent design af byens rum.”

Gader designet til forsigtighed

Helsinki har gennemgået en transformation, hvor infrastruktur og byrum er blevet gentænkt. Gader er blevet indsnævret, der er blevet plantet træer, og det visuelle udtryk i boligområder er bevidst designet til at fremkalde mere opmærksomhed hos bilister.

“Denne visuelle kompleksitet gør det vanskeligere at bevæge sig med høj fart,” forklarer Ronni Utriänen.

En investering i grøn mobilitet

Sideløbende med hastighedstiltagene har Helsinki udbygget sin cykel- og fodgængerinfrastruktur massivt. Byen har i dag et netværk af cykelstier på over 1.500 kilometer. Derudover er den offentlige transport blevet elektrificeret, og Den Europæiske Investeringsbank har støttet opførelsen af en ny, CO₂-fri sporvognslinje.

Resultaterne er tydelige: Ifølge Utriänen er biltrafikken faldet markant – og det samme gælder antallet af alvorlige ulykker.

“Mellem 2003 og 2023 faldt antallet af trafikskader fra 727 til blot 14,” siger han.

En europæisk rollemodel

Helsinkis indsats har ikke gået ubemærket hen i Bruxelles. Europa-Kommissionen arbejder målrettet mod målet om at halvere trafikdræbte inden 2030 – et mål, der blev sat i 2018. Men ifølge transportkommissær Apostolos Tzitzikostas er de fleste medlemslande ikke på rette kurs.

Alligevel bekræfter Helsinki, at målet ikke er uopnåeligt.

Helsinki-modellen viser, at visionen om veje uden tilskadekomne er opnåelig med intelligente politikker, konkrete handlinger og vedvarende engagement.

En fremtid uden trafikdræbte?

Helsinkis eksempel sætter en ny standard for, hvad europæiske storbyer kan opnå, hvis de tør nytænke deres infrastruktur og trafikstrategier. Hvor de fleste storbyer stadig kæmper med daglige tragedier i trafikken, har den finske hovedstad vist, at det er muligt at vende udviklingen – og redde liv.

Det kræver dog, ifølge Ronni Utriänen, viljen til at tage utraditionelle beslutninger og stole på data:

“Sikkerhed kommer ikke af sig selv. Det kræver, at vi designer vores byer til mennesker – ikke kun til biler.”