STU atletikstævne i Randers: 250 unge fra hele Jylland hylder modet over medaljer

Fra hele Jylland til Randers: En dag hvor fællesskabet vinder

Langvang Atletikstadion emmer af sommerstemning denne tidlige tirsdag morgen, den 3. juni. Solen skinner ned fra den skyfrie himmel, og én efter én triller busserne ind på parkeringspladsen. Dørene går op og ud strømmer unge fra hele Jylland – fra Aalborg i nord til Vejle og Horsens i syd, til Herning og Holsterbro i vest. Nogle er spændte, andre lidt stille, men alle har ét fælles mål: at være med til det årlige STU atletikstævne.

Dagens begivenhed er det ottende STU-atletikstævne, som i år har samlet intet mindre end 250 deltagere fra ti forskellige STU-skoler. Et arrangement, der begyndte beskedent med blot fire skoler, men som nu er vokset til en af de største samlende begivenheder for unge med særlige behov i regionen.

Der er en særlig energi i luften, mens deltagerne bevæger sig fra busserne mod atletikbanen. Små grupper snakker ivrigt om boldkast og længdespring, mens andre går stille og kigger sig omkring efter kendte ansigter fra tidligere år. For mange kræver det stort mod blot at stille op – at tage plads på løbebanen og blive set. Men her er alle lige. På tværs af udfordringer og baggrunde mødes unge, der tør give det et skud og heppe på hinanden. Stemningen summer af forventning – og noget større end konkurrence: en følelse af fællesskab.

Hvad er STU?

STU står for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse – en treårig ungdomsuddannelse for unge mellem 16 og 25 år, som ikke kan tage en almindelig ungdomsuddannelse.

Her handler det ikke om karakterer, men om udvikling. STU kombinerer undervisning, praktik og livstræning, og giver unge med fx autisme, ADHD, udviklingshandicap eller psykiske udfordringer mulighed for at blive klar til et mere selvstændigt voksenliv – i deres eget tempo.

Det handler om at lære, at leve – og at høre til. Læs mere på stu.dk

Et stadion fyldt med mod og mening

Flag og bannere rejses langs sidelinjen, frivillige fra Forsamlingshuset Hald og organisationen Rethinker Aarhus gør klar ved måleposter og tidtagning, og en salgsbod bliver sat op tæt ved stadion. Ved siden af den indleder en gruppe unge et spil kongespil – det er tydeligt, at det her ikke blot er en skoledag. Det er en festdag.

På stadion finder også dagens første vigtige ord sted: en velkomsttale fra Randers’ borgmester, Torben Hansen. I sin tale rammer han kernen i arrangementets ånd:

“Den største overvinding, det kan næsten en gang imellem være, at stille sig hen til startstregen. Og det har I gjort i dag.”

Her handler det ikke om at springe længst – men om overhovedet at turde at tage springet.

Lene Fisk: At se det store i det små

Ved kanten af banen står Lene Fisk og holder øje med det sidste heat af 60-meterløbet. Hun er primus motor bag STU atletikstævnet og har stået i spidsen sammen med resten af STU Rander for det siden starten. I hendes blik er der både stolthed og beundring, mens deltagerne gør sig klar.

“Jeg synes, det gør enormt meget ved en at se, at selv dem, der kun kan liste afsted på banen her, eller kaste en meter, eller springe 20 centimeter, at de faktisk stiller op” siger hun.

Og det mod ser man overalt på banen. En deltager tager forsigtige skridt frem mod sandgraven, samler kræfter og springer. Det er måske ikke langt – men jubelen fra tilskuerne er høj, og opbakningen massiv. Lene Fisk nikker smilende. Det er netop sådan en kultur, hun har arbejdet for at skabe.

At samle ti skoler fra hele Jylland kræver planlægning og tålmodighed. Ikke alle skoler får tilmeldingerne på plads til tiden, og det kan give benspænd i programmet. Men for Lene Fisk er det ikke det vigtige.

“Det praktiske må aldrig stå i vejen for det menneskelige,” siger hun.
“Visionen er heller ikke at vokse større, men at bevare essensen. Vi skal lytte til deltagerne og udvikle arrangementet ud fra deres behov.”

Når man ser Lene Fisk følge dagens forløb, forstår man, hvad hun mener. Her er et sted, hvor unge får lov at være modige, uanset deres præstationer. Det er selve deltagelsen, der er sejren.

Fra fire til ti skoler: En væksthistorie bygget på tillid

Da STU atletikstævnet for første gang blev afholdt, deltog blot fire STU-skoler. I dag – kun otte år senere – er det vokset til et landsdækkende samlingspunkt med ti skoler fra hele Jylland. Fra Aalborg til Vejle, Herning til Holstebro – unge og personale krydser kommunegrænser for at være med.

Men bag de imponerende deltagerantal til STU atletikstævnet gemmer sig måneder af forberedelse, planlægning og logistik. Hvert heat skal struktureres, tidsplaner koordineres og deltagerlister færdiggøres. Og det er ikke altid, alle skoler rammer deadlines. Enkelte elever bliver meldt til i sidste øjeblik – de får lov til at deltage, men uden mulighed for medalje.

Det praktiske er dog kun én side af historien. Den anden – og langt vigtigere – handler om de forbindelser, der opstår på tværs af skolerne.

I pauserne mellem disciplinerne opstår de særlige øjeblikke: To løbere fra hver sin by hilser, løber 400 meter side om side og ender med at give hinanden en high-five efter målstregen. På papiret er det et løb. I praksis er det en begyndelse på noget mere – en ny samtale, et grin og en fælles oplevelse.

Og det er netop det, STU atletikstævnet gør: Det samler. Ikke kun elever, men også lærere og pædagoger. Rundt om på stadion udveksles både faglige erfaringer og hverdagsanekdoter – fra støttebehov til billige jordbær. Det er netværk i praksis, og det er vokset i takt med stævnet.

Skoleleder fra STU, Poul Block, forklarer: “Jeg mærker selv, at blandt personalet mellem skolerne bliver der delt sparring og oplevelser. Der bliver ligesom knyttet bånd på tværs af der, hvor man kan dele ud.”

STU atletikstævnet er i dag mere end en sportsdag – det er et årligt samlingspunkt. Et bevis på, at når skoler tør åbne dørene mod hinanden, vokser både elever og personale.

Fællesskabet som drivkraft

Ved sidelinjen står Poul Block med et kamera i hånden. Som skoleleder på STU Randers har han gennem årene fulgt stævnet tæt – og ikke kun gennem linsen. Han har set, hvordan netop denne dag bliver en katalysator for unge, der ellers kan føler sig udenfor.

“Det er vigtigt at møde andre unge og komme ud og se, at man ikke er alene, at man er en del af et stort fællesskab,” forklarer han.

Man ser en elev, der normalt holder sig i baggrunden, men som i dag – med hænderne i vejret og et kæmpe smil efter målstregen – bliver mødt af jubel fra både medkursister og personale. Det er præcis sådanne øjeblikke, der gør dagen “simpelthen guld værd”, som Block formulerer det.

Fællesskabet strækker sig også ud over eleverne. Personalet fra de forskellige skoler finder sammen i små grupper, deler erfaringer og idéer. Flere fortæller, hvordan det tætte netværk har ført til andre fælles arrangementer: fodboldturneringer, ungdomsfester og hockeystævner. Fem af de deltagende skoler er i dag aktive arrangører af egne events – og inviterer resten med.

Men den mest autentiske energi finder man måske midt på banen, hvor stemningen vibrerer af kram, klapsalver og spontane heppekor. Det er ikke afgørende, om et spyd rammer tre eller tredive meter. Det handler om at blive bakket op – at høre sit navn blive heppet af nogen, man ikke kendte i går.

En deltager, der spiller kongespil ved siden af salgsboden, sætter ord på det: “Det er sådan… den der gladhed og at være sammen med alle de andre.”

Han er ikke den mest udadvendte. Faktisk indrømmer han, at han mest “kigger på”. Men det gør ikke hans oplevelse mindre ægte. Han føler sig som en del af noget. Og det er netop pointen ved STU atletikstævnet: At man ikke behøver sige noget højt for at blive hørt.

Nogle snakker, nogle hepper, andre springer eller måler kast. Men alle er med. Og alle har en rolle.

Bag kulisserne: Sandwich-stress og frivillige helte

Mens atleterne dyster på banen under STU atletikstævnet, udspiller der sig en helt anden slags præstation i kulissen: den logistiske maraton, der skal få 250 deltagere og omkring 50 medarbejdere trygt gennem dagen med mad, drikke og overskud.

Der skal smøres sandwiches, fyldes kaffekander og holdes styr på tidtagning, boldopsamling og måling af kast. Og nogle gange glipper logistikken midt i virvaret. På et tidspunkt opstod der forvirring omkring sandwiches der skulle serveres, hvilket kortvarigt kastede forplejningen ud i kaotiske tilstande.

Episoden bliver nævnt med smil og skuldetræk, men den vidner om det store maskineri, der ligger bag en dag som denne – et maskineri, der kun fungerer takket være en flok frivillige, der trækker i samme retning.

År efter år møder frivillige fra Forsamlingshuset Hald op og tager sig af opgaver som måling, tidtagning og afhentning af bolde, kugler og spyd. Mange af dem er pensionister, som har gjort det til en tradition – en tjeneste med hjertet først.

I år har stævnet også fået støtte udefra. En frivilliggruppe fra Aarhus, Rethinker, har taget turen til Randers for at give en hånd med. Det viser, hvordan STU atletikstævnet har formået at bygge bro til et netværk, der rækker langt ud over kommunegrænsen.

Og netop dét – at nogen vil møde op for at hjælpe – er måske det mest sigende for hele arrangementet. Her mødes mennesker for at løfte i flok, uanset om det handler om at bære et spyd, smøre en sandwich eller juble med fra tribunen.

Fra velkomst til virkelighed: Smil, pokaler og nye begyndelser

Det var Randers’ borgmester, Torben Hansen, der tidligere på morgenen åbnede stævnet med en hilsen, der hyldede modet til at stille sig ved startlinjen – og ikke mindst at tage første skridt. Senere tilføjede han sit håb for dagen:

“At de går med et endnu større smil herfra, end de er kommet med.”

Og timerne har vist, at netop dette håb blev til virkelighed. I løbet af dagen har man kunnet se unge mennesker, der ikke blot stillede sig til start – de blomstrede. Nervøsiteten blev afløst af grin, kram og spontane jubeludbrud.

Ved 14-tiden samles alle til dagens højdepunkt: medaljeoverrækkelsen. Det er ikke kun de hurtigste og stærkeste, der hyldes. Hver skole sender en ambassadør på podiet – én, der har turdet stille op og givet sig selv lov til at være med. Publikum klapper, hepper og griner. Der uddeles både pokaler og kram. På tribunerne står frivillige, lærere og elever side om side og lader sig rive med. Det er en afslutning, der føles som begyndelsen på noget større.

Da de sidste poser pakkes, og busserne igen ruller ind på parkeringspladsen, er stemningen mærkbart forandret. Hvor morgenen var præget af spænding og stilhed, summer eftermiddagen af snak på tværs, latter og lettelse. Borgmesterens vision er opfyldt – men dagen har også bevist, at når unge får rum til at være modige, skaber de meget mere end smil. De skaber fællesskab, venskaber og minder, der vil række langt ud over Langvangs røde bane.

Medaljevindere og præstationer fra dagen

STU atletikstævnet var inddelt i ni grupper, hvor eleverne konkurrerede på lige vilkår – målt efter niveau og evner. Her er dagens højdepunkter:

Kastediscipliner:

• Boldkast: Fra 6,7m (gruppe 1) til 53m (gruppe 9)
• Kuglestød: Fra 3m (gruppe 1) til 14,9m (gruppe 9)
• Spydkast: Fra 5,5m (gruppe 1) til 31,9m (gruppe 9)

Spring:

• Længdespring: Fra 0,75m (begynderniveau) til 4,51m (avanceret niveau)

Løb:

• 60m løb: Fra 16,88 sekunder (heat 1) til 7,97 sekunder (heat 17)
• 400m løb: Fra 2,09 minutter (heat 1) til 1,02 minutter (heat 4)
• Stafeløb: Fra 1.13.88 minutter (heat 1) til 35,69 sekunder i (heat 4)