Alarm 112

Hele kavaleriet sendt til Kastbjerg – kvinde anmeldte skudoffer

I aftes udspillede der sig en lidt spøjs situation, der dog blev taget meget alvorligt af Østjyllands Politi. De fik nemlig anmeldelse om en mand, der var blevet skudt i benet i Kastbjerg nord for Randers.

Benedikte Jensen
Af Benedikte Jensen 24. oktober 2024

– Nogen der ved hvad der sker imod Hadsund? 5 politibiler, indsatsleder og en ambulance har jeg mødt mod Randers, lød det i et opslag i den lokale Facebookgruppe for Hadsund i aftes.

Det havde da også sin årsag – for det tunge kavaleri var sendt mod Kastbjerg nord for Randers. Her havde politiet fået melding om en mand, der var blevet skudt i benet.

Det havde dog en lidt anden og mere ufarlig forklaring.

– En dame har kørt forbi og set min storebror gå fra hus til bilen. Han er handicappet og mangler halvdelen af benet og har protese. Hun ringede og sagde at hun var sikker på, at han var blevet skudt i benet, lød forklaringen i en anden lokal Facebookgruppe – denne gang fra 8970 Havndal.

Politiet bekræfter ligeledes, at det altså var historien bag hele optrinnet.