Det sker ved Danboring Rally Denmark, som får base i Ans mellem Viborg og Århus, og det bliver et løb, hvor deltagerne skal tilbagelægge mere end 500 kilometer, hvoraf de 165 kilometer bliver de afgørende hastighedsprøver.
Randers Auto Sport er med-arrangør, og lokale Torben Sørensen, Uggelhuse, starter i løbet. Det sker sammen med sin svoger Henrik Petersen, Hobro, og ligesom det har været tilfældet i de seneste par sæsoner, starter de i den røde og gule Subaru Impreza med turbomotor og forhjulstræk.
Som nævnt har Danboring Rally Denmark 165 kilometer hastighedsprøver.
Fredag aften foregår løbets hastighedsprøver i området mellem Bjerringbro og Randers.
Lørdag formiddag er det en række veje mellem Hammel og Ry, som bliver taget i brug, mens de afsluttende hastighedsprøver køres lørdag eftermiddag dels mellem Rødkærsbro og Viborg, dels mellem Ulstrup og Hammel.
* Int. Danboring Rally Denmark er et internationalt rally, som afvikles den 21.-22. oktober. Løbet får base i Ans mellem Viborg og Århus og tæller til West Euro Rally Cup og de danske mesterskaber i rally.
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.
* Ny mailadresse: info@randersidag.dk
Læs også: