Læserbrev: Billister strandet på motorvej i over 1 døgn

Indsendt af: Kristina

Uden mad, vand, (måske brændstof/medicin), og varme i bilen – én med sukkersyge og én i en sygetransport, hvor kropstemperaturen faldt til 35 grader.

Politiet lovede, at ingen skulle sove på motorvejen og kun 20-21 personer, nåede frem til evakueringscentret i Randers Arena kl.01.00 om natten. Hvorfor først gøre det om natten, når folk har siddet der siden kl.10.00 om formiddagen?

Jeg var én af dem, som frivilligt havde en billist fra snekaosset sovende natten over og jeg forstår simpelthen ikke indsatsen fra beredskabet og deres tanker bag at lade folk sidde.

Hvad er udmeldingen? Man skal blive siddende i sin bil, når man havererer på en motorvej… og også i en snestorm, åbenbart. Hvorfor?

Og HVORFOR kun evakuere én bil ad gangen? Én mand i nyhederne nævner, hvorfor er det ikke lovpligtigt at alle lastbiler, har vinterdæk på fra April til Oktober, ligesom alle andre billister. Som han også sagde, det er jo sindssygt, at vi andre skal være hundeangste i trafikken, for at blive ramt af så mange tons, når vi i forvejen forsøger at passe på os selv i sneen.

Hvorfor ikke, som tidligere Falckmand udtaler til Randersidag, dagen efter episoden: Har man ikke benyttet sydgående spor til en evakuering?

Kommunen havde alligevel på grund af vejrsituationen indstillet snerydningen fra kl.20.00 til kl.04.00 næste morgen. Så HVEM stiller krav til at motorvejen skal ryddes. Hvorfor ikke bare samle folk op fra deres biler, få dem ind og så fortsætte aktionen, næste morgen når vejret har lagt sig.

Østjyllands politi kunne jo have meldt alt udkørsel på E45, ikke muligt. Al unødvendig udkørsel var jo varslet sidst på dagen.

Hvorfor kører beredskabet trætte ved at fortsætte med at bjærge folk, når snefygningen besværliggjorde det og vi taler om køre-hviletider for snerydderne?

Der stod et næsten tomt evakueringscenter. Der sad folk og frøs, og uden mad og drikke ude på motorvejen. Der er sikkert gået mange tanker igennem deres hoveder og sikkert også hos deres pårørende. Så redning er vel også en del af psykisk førstehjælp. Forplejningen kom først langt op ad næste dag.

Min ufrivillige logerende var i hvert fald rørt dagen efter, da hun havde rakt ud og bedt om hjælp via Facebook og jeg sagde: Nej, det skal du ikke betale for. Jeg håber, at du vil hjælpe en anden, en anden gang.

Vi havde et gæsteværelse. Og jo, jeg var da betænkelig over at åbne mit hjem for en fremmed. Men damen stod ude i kulden og folk på facebook var så dødsmarte at svare; “Du kan da bare tage på hotel”. Godt, at det ikke var jer selv, der var strandet skulle man synes.

En del fra Randers Syd bød sig til. Men kvinden stod i Nord. Det kunne mit mor-hjerte slet ikke bære. Jeg gik over på tanken, og hentede hende. Det sødeste og helt almindelige menneske, der bare sagde: Tak for hjælpen!

Bagefter kan jeg kun grine af historier som, jeg kan ikke komme ud med min rollator på grund af sneen. Hvor er det “for dårligt” at jeg ikke får rengøringshjælp. Helt ærligt, der er SÅ meget de myndigheder burde og skulle have tænkt på eller gjort. Og tænk, vejene ud til vores lille landsby er ikke ryddet endnu, gisp.

HELT ærligt, så bliv dog inde! I har et lunt hjem, en seng, mad og drikke og vejret driver som regel over igen. Æd en donut og se en film, eller tv, jeres kabel til omverdenen er jo ikke cuttet. What’s not to like. Jeg ville da godt have haft Snefri. Men det er ikke et udeblivelsesgrundlag på mit job.

Så skal vi ikke lige “prøve” at stikke vores forargelse over vores luksusproblemer et andet sted hen og lige måle efter med andre, før vi brokker os.

Man burde, efter min mening, have hentet alle folkene ind, og ‘set stort’ på materiellet. Det var en unødig indsats at prøve og grave dem fri på det tidspunkt.

Jeg husker da folk i 2009 eller 2010, bragte termokander med varm kakao ud til de nødstedte på motorvejen. Og denne gang, hjalp også en landmand og en kvinde med sin hund, med det fornødne. Det er også, Redning!

“Det var en umulig opgave”, siger beredskabet. Og jeg forstår det ikke. Hvad var det umulige? At rydde vejen ja. Men at hjælpe de nødstedte, not so much.