Indsendt af: Udstykker, Erik Bo Andersen
På den ene side ønsker borgerne i området ikke lokalplan 742, men man ønsker heller ikke den eksisterende lokalplan 335, og det nye forslag 742 er forkastet, så vil fornuften jo sige, at så sendes sagen retur til forvaltningen for lige at tage en runde mere i stedet for at bibeholde en lokalplan ingen ønsker og som på alle måder er problematisk, men vil man lytte til fornuften, borgerne og udstykker. Eller blander man politik og personlige erhvervsforhold.
Erik Bo Andersen har allerede udarbejdet et udkast til en ny forbedret plan der tager højde for alle indsigelser og udtager ikke mindre end 49 rækkehuse af planen, således at det samlede antal boligenheder når 51 byggegrunde imod den oprindelige plan på 37 boligenheder, altså kun et + på 14 grunde og kun parcelhusgrunde.
Det nye forslag bliver det mest restriktive af alle lokalplaner, hvor huse tilpasses i terræn, reguleres i højder, retninger o.s.v. og det bliver suverænt det lokalplansforslag der har færrest boliger pr. hektar og det lokalplanområde herude der har flest grønne fælles opholdsarealer.
Erhverv og Planudvalget har 5 ud af 6 medlemmer stemt lokalplansforslaget 742 ned, og det til trods for at forvaltningen havde indarbejdet en del høringssvar og anbefalede udvalget at godkende planen, mens Peter Møller Kjeldsen fra Østbroen har brugt standsningsretten og begæret sagen i Byrådet, som skal behandle sagen 29/1-2024, men med følgende ændringsforslag:
Ændringsforslag til lokalplan 742:
At lokalplansforslaget 742 kasseres, men
At sagen sendes tilbage til forvaltning for redigering af lokalplanbestemmelser og planforslaget, til fornyet fremsendelse i udvalg og fornyet offentlig høring med følgende vilkår:
At antallet af boligenheder reduceres med ca. 34 boligenheder (Tæt- lav bebyggelser) i forhold til kasseret lokalplan 742
At lokalplanområdet kun tillader åben-lav bebyggelser, og at alle åben-lav grunde har mindst en facade der ligger ud til åbne arealer
At boliger som minimum tilpasses i terræn på samme vilkår/bestemmelser som de eksisterende lokalplaner (den røde tråd)
At lokalplanen sikrer sammenhængende grøn struktur og sammenhængende stisystemer med eksisterende lokalplaner i området
At der i lokalplanen indarbejdes flere grønne kiler
Der kunne med fordel også tilføjes at borgermøde om ulemper ved den gamle lokalplan og fordelen ved et nyt.
Erik Bo Andersen ligger sig fladt ned, og kan i bagklogskabets lys godt se at lokalplansforslaget 742 var for voldsomt, til trods for at det overholder alle gældende regler og rammer for boliger.
Og jeg indrømmer at jeg nok var for kålhøgen i forhold til at holde på min ret, idet at alle gældende regler var overholdt.
Nu har jeg fået en bøde, en stor en, både på troværdighed, tillid og ikke mindst økonomisk, for at holde på min ret, og tro på at ved at overholde gældende regler, så var den hjemme, og den tager jeg så gerne, men så skal vi også tilbage til bordet og finde en løsning der kan tilfredsstille alle.
Jeg står jo ikke alene, for Randers Kommune ejer jo også et pænt stort areal i lokalplanen og det er jo en forhandling man har med Randers Kommune, og I forvaltningen har man et ønske om blandede boligforhold, og det har jo været udgangspunktet i forhandlingerne. Nu skal vi så tilbage til udgangspunktet med en lokalplan kun med parcelhusgrunde.
Det er også let i bagklogskabens lys også træls, for at sige det på godt jysk, at der ikke var et borgermøde, men det skønnede forvaltningen ikke var nødvendigt, men det kunne have klarlagt en del misforståelser og mere klarhed over planen, og måske på et tidligere tidspunkt have givet disse ændringer. Men bagklog kan man altid være. Nu skal vi bare ikke gå tilbage til en fuser vi skal videre.
Årsagen til at sagen ønskes tilbage er netop fordi der findes en bedre løsning hvor man tager højde for de gener og problemer der blev rejst i forbindelse med høringsfasen, og det nytter jo ikke noget bare at beslutte at det er den gamle lokalplan der er gældende.
Den har så mange tårne i den eksisterende lokalplan 335, og den vil ikke tage hånd om alle de problemer der blev rejst i høringsfasen, ligesom den er utidssvarende da den er udarbejdet for over 19 år siden, hvor området slet ikke var udbygget og der fandtes andre regler.
Borgerne er jo heller ikke blevet spurgt om de ønsker at beholde den gamle lokalplan, men har alene skulle forholde sig til en ny plan og der er mange borgere som slet ikke har været bekendt med de problemer som den gamle lokalplan har, og som slet ikke tager hånd om de indsigelser i har lavet til lokalplansforslaget 742, tværtimod.
(Se vedlagte problemstillinger i vedhæftede dokument)
Hovedpunkter:
Gl. Gimmingvej er adkomstvej til de alle 37 boliger i lokalplan 335
– Vejen vil ikke blive udvidet
– Der vil ikke blive opsat belysning
Stisystemet der går langs med den gamle markvej nedlægges og der ikke vil være stimuligheder fra jeres område igennem lokalplan 335 (Ubebygget areal)
Der vil heller ikke være sammenhængende stisystemer internt i gl. lokalplan 335
Grunde i den lokalplan 335 har ingen retning på bygninger eller tagryg (pilesignatur), dvs. at de kan ligge parallelt med fjorden og tage udsyn fra mange
Huse/grunde der ligger tættest på lokalplanområde 557 må bebygges i 2 etager + tagetage med taghældninger på 25gr. op i 8,5 meter, og de må uanset om det er hus eller småbygninger bebygges helt ud i skel.
De må bebygges i træ med tørv på tage
Huse/grunde der ligger nærmest gl. Gimmingvej må bebygges i 1½ plan med taghældninger på 45gr. Op i 8,5 meter
Ingen boliger skal ikke tilpasses i terræn dvs. de trykkes ikke ned i terræn, eller må bebygges med flade tage eller max 25gr. Taghældninger
Lokalplan 335 tager mere udsigt end nyt lokalplansforslag og bebyggelserne vil på ingen måder ligne de øvrig lokalplanudtryk
De nederste grunde i nyt forslag ligger vejkvote i kvote ca. 16-17 og de nederste huse på Hjertegræsbakken ligger i kvote ca. 23 ca. 25 altså en højdeforskel på over 7 meter, så man vil kunne kigge hen over husene i nyt udstykningsforslag, da ny lokalplan begrænser højde til 1 plan med max 25gr. Taghældning/flad tag og med pilesignatur på bygning og tagryg.
Og det samme for kamilledalen der ligger i kvote 25, mens nyt forslag ligger i kvote 15,5 altså 10 meters højdeforskel.
Ens for begge er at gl. lokalplan 335 tillader huse i 8,5 meters højde og så er muligheden for at kigge over husene væk. Det giver ny lokalplan derimod mulighed for.
Sund fornuft vil være at sende sagen tilbage til forvaltningen, borgerne og udstykkeren og så med en klar politisk retning på hvad man ønsker og bliv så enig til gavn for borgerne i Dronningborg og Kommunens udvikling.
Men lever sund fornuft i politik?
Læs også: