Politik

Læserbrev: Jeg gentager – Nordic Waste har ansvaret

Læserbrev: Jeg gentager – Nordic Waste har ansvaret

Redaktion
Af Redaktion 10. marts 2024

Indsendt af: Mogens Nyholm, 2. viceborgmester – Radikale Venstre, Randers Byråd

“Kommunen fører tilsyn med, at virksomheder overholder miljøbeskyttelsesloven og de regler og bekendtgørelser, der er fastsat efter denne.
Et godt miljøtilsyn handler ikke kun om kontrol, men i lige så høj grad om samarbejde, vejledning og forebyggelse”, citat slut; altså et dialogbaseret tilsyn. Det er måden Brøndby og danske kommuner fører miljøtilsyn af virksomheder, der er i kategori med Nordic Waste(NW); og de gør det typisk hvert tredje år.

Siden sommeren 2023 har Randers kommune lavet ca. 10 tilsyn et enstemmigt byråd har ønsket dette. Altså Randers kommune har i den grad overholdt tilsynsforpligtelsene, til trods for tilsynsrapporterne desværre ikke blev oploadet.

Siden december 2023 har vi kunnet erfare i pressen, at Nordic Wastes ledelse har udvist uacceptabelt manglende respekt for lovgivningen på området. Her gives eksempler på nogle af disse pressehistorier:

1. NW fraviger givne vilkår 1.2.1 vedrørende skråningsanlæg omkring jords behandling på jordtippen meget fatalt, da overtrædelsen er forklaringen på jordskredet komme (i følge forskere fra GEUS).
2. Microfil bunker fyldt med tungmetaller anvendes uden tilladelse ultimo 2023, da jord for alvor skrider i jordtippen.
3. NW graver et hul i en jordvold, så lettere forurenet vand siver over i en højt økologisk målsat sø.
4. Jordskred sker på tippen december 2023. NW løber deres vej, og overtræder derved miljøtilladelsen fra 2018, der vedrører jordtippen mm…
Det er nærmest common sense, at lovgivningens krav om dialogbaseret tilsyn er mission impossible, hvis virksomheder drives med NWs ledelsessyn.I et tidligere læserbrev her i avisen skrev jeg: “Nordic Waste har ansvaret det er indiskutabelt”. Jeg vil igen påpege, og det med den store pegefinger, at det ifølge miljølovgivningen ene og alene er Nordic Wastes, der har det objektive ansvar for miljøkatastrofens komme! Miljøbeskyttelsesloven siger tillige, at det er forureneren der betaler – altså Nordic Waste. Vigtigt at have fokus på, både for miljøets skyld, for naturens skyld, og især for borgerne i hele Randers kommunens skyld.

Jeg gentager. Kun Nordic Wastes har ansvaret – og det har deres bagland også. Det kan venstrefløjen i Randers byråd ikke lave om på.