Alarm 112

Gundlovsforhør tidligere i dag: Ulovligt arbejde og ulovligt ophold i landet

Tidligere i dag fremstillede Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi en 31-årig kvinde i grundlovsforhør ved Retten i Randers kl. 09.45. Hun er sigtet for ulovligt arbejde og ulovligt ophold i landet.

Redaktion
Af Redaktion 5. juni 2024

Kvinden blev anholdt mandag formiddag kl. 10.25 på en adresse i Randers C under en bordelkontrol, da hendes opholdstilladelse i landet var udløbet. Derfor blev hun sigtet for både ulovligt ophold og ulovligt arbejde.

Den sigtede har erkendt sig skyldig og har vedtaget et bødeforlæg. Sagen er blevet forelagt Udlændingestyrelsen, som har truffet afgørelse om administrativ udvisning med et indrejseforbud på to år.

Anklagemyndigheden anmodede ved dagens grundlovsforhør om en opretholdt varetægtsfængsling af kvinden i tre uger, indtil udvisningen kan effektueres.

/døgnrapporten/