Politik
Læserbrev: Tidligere lærer på Rismølleskolen var altid vellidt
Læserbrev: Tidligere lærer på Rismølleskolen var altid vellidt
Indsendt af: Rasmus Vinther, Tidligere elevrådsformand på Rismølleskolen
Det var med stor ærgrelse at jeg erfarede den pågældende lærer der nu er genstand for debat, ikke længere skulle være på Rismølleskolen
Jeg startede på Rismølleskolen i 8. Klasse efter skolestrukturen i Randers Kommune var blevet ændret. Før det gik jeg på Østervang og var meget glad for dette.
Denne lærer var en som vi elever altid var glade for at have. I en tid præget af mange vikartimer og frustration over ikke at få lov til at gøre skolegangen færdig på vores “rigtige” skole. Var han et af de lyspunkter for os, der gjorde at man altid havde netop hans time at se frem til. Han var vellidt, engageret og oprigtigt interesseret i vores trivsel og faglighed. Han talte ikke over os, men til os. Han forstod vores frustration og var altid klar til at hjælpe eller snakke om det der nu måtte gå en på.
I min klasse misundende vi de andre klasser der havde ham fast, og ikke blot som afløser i et halvt år eller som vikar.
Den pågældende lærer var også kontaktperson for elevrådet og her samarbejdede vi sammen med de andre elever om at skabe bedre rammer for eleverne, samt gøre skiftet fra Østervangsskolen til Rismølleskolen mere gnidningsfrit. I samarbejde med ledelsen på skolen, som jeg også oplevede et tillidsfuldt og meningsfuldt samarbejde med. Således har jeg også besøgt dem efter jeg gik ud af folkeskolen.
Det gør derfor stort indtryk på mig, at han ikke længere kan se sig på skolen, og at han er bekymret for de elever han har. Denne lærer har nemlig altid sat eleverne først
Læs også: