.
Region Midtjylland øger i samarbejde med Falck antallet af medarbejdere, der skal hurtigteste borgerne i Aarhus.
Interessen for at blive testet er stærkt stigende og det er godt men ventetiden er for lang og skal længere ned, siger lægefaglig direktør i Præhospitalet Per Sabro Nielsen.
For hver 72 timer skal der en ny test til, for at holde coronapasset ved lige.
Genåbningen af samfundet har øget presset på alle Region Midtjyllands tilbud om coronatest, og flere steder er køerne urimeligt lange.
– Sammen med Falck, som leverer hurtigtest i Region Midtjylland, har vi gennemgået mulighederne for at afkorte ventetiden, og vi sætter ind med alt, hvad vi har, siger lægefaglig direktør i Præhospitalet Per Sabro Nielsen.
Falck har i den seneste uge ansat og uddannet over 120 nye podere, og forventer at ansætte og uddanne yderligere 150 i denne uge.
I Vejlby Risskov er der opsat et stort telt, som kan rumme flere podere end hallen.
I Nobelparken er teststedet udvidet med mere plads og flere podere.
I Viby Hallen er udvidet med flere podere.
Teststedet i Filmbyen udvider både antallet af podere og åbningstiden: Fra mandag den 17. maj vil der være åbent fra kl. 06.00 til 23.30.
På fredag åbner Falck et nyt teststed i Brabrand Mejeri. Åbningstiden bliver fra kl. 08.00 til 20.00.
– Vi håber, at de mange nye hænder til næsepodning og de længere åbningstider tilsammen kan gøre et markant indhug i test-køerne i Aarhus, siger Per Sabro Nielsen, som lover, at regionen nøje følger udviklingen, og sammen med leverandøren forbereder yderligere testkapacitet.
Læs også: