Det er ikke kun arbejdsopgaverne, der har betydning for, om mennesker med kognitive handicap trives på deres arbejdsplads. Forholdet til kollegerne og chefen spiller også en afgørende rolle.
Ny forskning fra Københavns Professionshøjskole peger på, at dagligvarebranchen har særlige styrker, når det handler om at skabe arbejdspladser med plads til mennesker med kognitive handicap.
Her er det især den familiære omgangstone, humoren og de tætte relationer mellem medarbejdere og ledelse, der gør en forskel.
Chefen er også en ven
Et eksempel findes i SPAR-butikken i Vissenbjerg, hvor 33-årige Andreas Brylle Nielsen har arbejdet sammen med købmand Morten Andersen i snart ti år.
Andreas Brylle Nielsen lever med et kognitivt handicap, men oplever, at han er en naturlig del af arbejdspladsen.
”Han føles ikke kun som en chef. Han føles også som en ven”.
Sådan beskriver han forholdet til sin chef.
Den tætte relation er ifølge forskningen langt fra usædvanlig i dagligvarebranchen.
![]()
Læs også:
Familiefølelse gør en forskel
Emilie Skyum-Jensen forsker i inklusion af medarbejdere med kognitive handicap som led i et ph.d.-projekt finansieret af KFI Erhvervsdrivende Fond.
Hun peger på, at kulturen i dagligvarebutikkerne adskiller sig fra mange andre arbejdspladser.
”Både medarbejdere og chefer i branchen beskriver selv kulturen som familiær. Hverdagen er præget af tæt socialt samvær, humor og en direkte tone, og cheferne får flere steder status som moder- eller faderfigurer for de ansatte. Det giver et særligt fællesskab, der udmærker sig ved også i høj grad at rumme ansatte med kognitive handicap”, fortæller Emilie Skyum-Jensen.
Ifølge forskeren er det netop følelsen af at høre til, der kan være afgørende for medarbejdernes trivsel.
Alle løfter de samme opgaver
En anden vigtig forklaring er, at medarbejderne i supermarkeder ofte deltager i de samme arbejdsopgaver, uanset deres baggrund.
Det gælder blandt andet vareopfyldning, kundekontakt og arbejdet med at holde butikken ren og præsentabel.
I andre brancher bliver mennesker med kognitive handicap ifølge forskeren oftere ansat til særlige støttefunktioner, som kan placere dem uden for det almindelige arbejdsfællesskab.
”I andre brancher ser vi, at mennesker med kognitive handikaps ofte bliver ansat til at udføre såkaldte støttefunktioner, hvor de hverken indgår i et større kollegialt fællesskab eller i virksomhedens kerneopgaver. Man får jo ikke umiddelbart en følelse af at høre til af at lave andre opgaver end de øvrige ansatte, f.eks. at feje i kælderen”, siger hun.
Hun fremhæver, at supermarkederne i højere grad giver medarbejderne mulighed for at bidrage til butikkens daglige drift på lige fod med kollegerne.
”I et supermarked er det anderledes. Her er høj som lav en del af mange af de samme kerneopgaver i butikken – fra opfyldning til kundekontakt og til at holde butikken ren og pæn. Det skaber en ligeværdighed og inklusion – en oplevelse af at høre til, når du kan blive en vigtig del af et hold”.
Kun omkring halvdelen er i arbejde
Selvom dagligvarebranchen har gode erfaringer med at inkludere mennesker med kognitive handicap, viser tal, at der fortsat er store forskelle på beskæftigelsen.
Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, VIVE, er omkring 48 procent af mennesker med kognitive handicap i beskæftigelse.
Til sammenligning gælder det 86 procent af personer uden handicap.
Detailhandlen er samtidig en af de brancher i Danmark, hvor andelen af medarbejdere i fleksjob er størst.
Tal fra Jobindsats viser, at cirka hver femte person i fleksjob efter den nye ordning arbejder inden for detailhandlen.
Andreas arbejder 16 timer om ugen
For Andreas Brylle Nielsen betyder arbejdsfællesskabet i SPAR-butikken, at han føler sig som en almindelig medarbejder.
Han arbejder 16 timer om ugen i fleksjob og deltager i de samme opgaver som sine kolleger.
”Her bliver jeg behandlet på samme måde som alle de andre. Jeg løfter de samme opgaver. Her er jeg en helt almindelig medarbejder og en god kollega”.
Ifølge forskningen er netop denne oplevelse af ligeværdighed noget, andre brancher kan lære af.
Forskningsprojektet begyndte i marts 2025 og fortsætter frem til marts 2028. Formålet er at undersøge, hvordan kulturen i dagligvarebranchen bidrager til at inkludere mennesker med kognitive handicap på arbejdsmarkedet.
![]()
Læs også: