Randers Kommune er i gang med forberedelserne til endnu en vintersæson, hvor både kommunens egne medarbejdere og eksterne entreprenører skal sørge for snerydning og glatførebekæmpelse på veje, stier og pladser.
Tirsdag den 3. november får miljø- og teknikudvalget en orientering om vinterberedskabet, der blandt andet omfatter nye entreprenører, teknologiske løsninger og erfaringer fra tidligere sæsoner.
Kommunens vintertjeneste er normalt aktiv fra omkring 1. oktober til omkring 1. maj.
Nye chauffører kan give udfordringer i begyndelsen
Et af de nye forhold i denne vintersæson er, at kommunens stiruter har været i udbud i 2026.
Det betyder, at nogle ruter kan få nye entreprenører og chauffører, som først skal lære de lokale forhold at kende.
Kommunens forvaltning forventer derfor en indkøringsperiode på nogle af ruterne.
Samtidig viser udbuddet, at priserne på stiruterne i gennemsnit er faldet med to procent sammenlignet med det seneste udbud.
Kommunens egen driftsafdeling står fortsat for omkring halvdelen af stiruterne, mens resten udføres af eksterne entreprenører.
Læs også:
Særligt middel skal beskytte Den Blå Bro
På flere af kommunens broer og trapper bliver der fortsat anvendt et alternativ til almindeligt vejsalt.
Det gælder blandt andet Den Blå Bro i Randers samt stibroen og jernbanebroen i Langå.
Her anvender kommunen produktet EcoGrip, som er fremstillet af vulkanaske.
Ifølge forvaltningen har midlet givet gode resultater og har samtidig den fordel, at det ikke nedbryder broernes konstruktioner.
Dermed kan kommunen bekæmpe glatføre på de udsatte steder uden at anvende traditionelt vejsalt.
GPS skal sikre mere præcis saltning
På kommunens højest prioriterede vejruter bliver saltningen styret ved hjælp af GPS-teknologi.
Systemet Eposat tilpasser automatisk både mængden af salt og bredden på det område, der saltes.
Det betyder, at chaufførerne ikke hele tiden skal justere saltsprederne manuelt.
Ifølge forvaltningen giver teknologien både en mere præcis saltning og bedre trafiksikkerhed, fordi chaufførerne i højere grad kan koncentrere sig om kørslen.
Kommunen arbejder desuden på at gøre det muligt for egne medarbejdere at salte og rydde sne med samme køretøj på flere ruter.
I dag kræver nogle af disse opgaver to forskellige køretøjer.
14 målestationer holder øje med glatte veje
Randers Kommune har siden efteråret 2022 lejet 14 mindre målestationer, som er placeret på særligt udsatte vejstrækninger.
Det kan eksempelvis være veje i lavtliggende områder eller strækninger, hvor skygge og lokale naturforhold øger risikoen for glatføre.
Målestationerne supplerer en større station i Stevnstrup og oplysninger fra nabokommunerne og Vejdirektoratet.
Formålet er at give kommunens vintervagter et bedre grundlag for at vurdere, hvornår der skal saltes eller ryddes sne.
Målingerne bruges blandt andet til at målrette kontrollen af vejforholdene, inden der træffes beslutning om at sende mandskab ud.
Forvaltningen understreger dog, at kortvarigt glatføre på særligt udsatte steder stadig kan føre til udkald, som efterfølgende viser sig ikke at have været nødvendige.
Nyt digitalt system skal få chaufførerne hurtigere af sted
En anden ændring i vinterberedskabet er overgangen til det digitale system Skyhost.
Systemet skal bruges til at administrere blandt andet ruter og udkald af chauffører.
En digital udkaldsrobot gør det muligt at kontakte chaufførerne hurtigere, end da de skulle ringes op enkeltvis.
Det tidligere system, Vinterman, er blevet udfaset.
Ifølge forvaltningen skyldes det blandt andet utilfredsstillende samarbejde med Vejdirektoratet og leverandøren samt betydelige prisstigninger.
Kommunen har også anskaffet en brugt lagertank på 60 kubikmeter, så den kan modtage færdigblandet saltlage direkte fra leverandøren.
Det skal mindske risikoen for urenheder og reducere behovet for rengøring af kommunens blandingsanlæg.
Særligt fokus på busser under snestorme
Hvis vinteren byder på større snemængder, kan det give problemer for busdriften i Randers Kommune.
Derfor har kommunen indgået en aftale med Midttrafik om, hvordan problemer med fremkommeligheden skal indberettes.
Midttrafik kan kontakte kommunen gennem løsningen Giv os et praj eller via en særlig mailadresse.
Indberetningerne skal gøre det lettere for vintervagterne at prioritere indsatsen, så busserne hurtigst muligt kan komme tilbage i drift efter en snestorm.
Kommunen gør samtidig opmærksom på, at parkerede biler kan gøre snerydningen vanskelig.
På nogle strækninger kan det derfor være svært at rydde tilstrækkeligt til, at to busser kan passere hinanden.
Midttrafik er desuden blevet opfordret til at udpege stoppesteder med mange passagerer, hvor store snemængder kan give særlige problemer.
Disse stoppesteder vil blive prioriteret, hvis det er muligt.
Borgerne skal kunne følge vinterberedskabet
Randers Kommune vil også i den kommende vintersæson informere borgerne om snerydning og saltning.
Oplysningerne bliver blandt andet tilgængelige på kommunens hjemmeside og Facebook-side.
Ved udsigt til større snemængder vil kommunen desuden anvende infostanderne langs indfaldsvejene til Randers.
Her vil trafikanterne blive opfordret til at holde sig orienteret om vejforholdene.
På Trafikinfo.dk vil borgerne blandt andet kunne følge den aktuelle vejsituation og se oplysninger om udkald til saltning og snerydning.
Det er fortsat politiet, der afgør, om trafikanter skal frarådes at køre på grund af vejret, og om nødberedskabet skal iværksættes.
Ekstremt vintervejr kan stadig give forsinkelser
Selvom kommunen har forberedt vinterberedskabet, understreger forvaltningen, at der kan opstå situationer, hvor snerydning og saltning ikke kan gennemføres som ønsket.
Det kan blandt andet skyldes særlige vejrforhold eller nedbrud på materiellet.
Ved ekstremt vintervejr tager kommunen en særlig indsatsplan i brug, hvor blandt andet DMI’s vejrmeldinger indgår i beslutningerne.
Sagen om vinterberedskabet behandles som en orienteringssag på miljø- og teknikudvalgets møde tirsdag den 3. november klokken 15.30.
Forvaltningen indstiller, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Selve beslutningen har ingen økonomiske konsekvenser.
Læs også: