Højesteret slår fast: 31-årig mand fra Randers kan straffes for over 36.000 AI-billeder af overgreb mod børn

En 31-årig mand fra Randers er centrum i en principiel sag om kunstig intelligens og overgrebsmateriale med børn.

Torsdag den 15. oktober 2026 fastslog Højesteret, at billeder af seksuelle overgreb mod børn fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens (AI) er omfattet af straffelovens regler om overgrebsmateriale.

Afgørelsen kom i en sag, hvor den 31-årige mand fra Randers havde erkendt at have fremstillet 36.209 AI-genererede billeder og udbredt dem på nettet.

Manden havde dog afvist, at han dermed havde overtrådt straffeloven.

Højesteret afgjorde principielt spørgsmål

Det centrale spørgsmål i sagen var, om det er strafbart at fremstille og udbrede AI-genererede billeder af seksuelle overgreb mod børn, selvom personerne på billederne ikke nødvendigvis eksisterer i virkeligheden.

Forsvaret havde argumenteret for, at lovgivningen var for uklar til, at manden kunne straffes.

Højesteret nåede imidlertid frem til, at det ikke har betydning for strafudmålingen, om personerne på billederne er virkelige eller fiktive.

I et resumé af dommen fremgår det:

“Højesteret udtalte, at der ved fastsættelse af straffen for besiddelse og udbredelse af seksuelt materiale med personer under 18 år ikke skal tages hensyn til, om personerne må formodes at være fiktive.”

Over 36.000 billeder fremstillet med AI

Den 31-årige mand fra Randers havde erkendt at have skabt i alt 36.209 billeder ved hjælp af kunstig intelligens.

Materialet blev efterfølgende udbredt på nettet.

Sagen har været omtalt som en af de første straffesager om overgrebsmateriale fremstillet ved hjælp af kunstig intelligens.

Uenigheden handlede ikke om, hvorvidt manden havde fremstillet billederne, men om hvorvidt handlingerne var omfattet af straffeloven.

Forsvaret mente ikke, at loven dækkede AI-billeder

Straffelovens paragraf 235 omhandler blandt andet besiddelse og udbredelse af seksuelt overgrebsmateriale med personer under 18 år.

Bestemmelsen omfatter blandt andet gengivelser eller lignende af personer under 18 år.

Mandens forsvarer, Lasse Hummelhof Frandsen, havde tidligere over for Ritzau argumenteret for, at AI-genererede billeder ikke var omfattet af bestemmelsen.

“Der har vi anført, at heri ligger AI-genererede fremstillinger af nogen, der fremtræder som børn, ikke,” havde forsvareren udtalt.

Med torsdagens afgørelse fastslog Højesteret imidlertid, at også AI-genereret overgrebsmateriale med fiktive børn er omfattet af straffelovens bestemmelser.

Dommen afklarede dermed et principielt juridisk spørgsmål om brugen af kunstig intelligens til fremstilling og udbredelse af seksuelt overgrebsmateriale med børn.