Kommunerne har milliarder stående i kassen: CEPOS mener, at borgerne bør have penge tilbage

Der er mange penge i de danske kommunekasser. Faktisk har kommunerne samlet set opbygget betydelige likvide beholdninger siden 2007, viser en ny analyse fra CEPOS.

Ifølge tænketanken er opsparingerne i mange kommuner blevet så store, at der kan være mulighed for at sænke kommuneskatten.

Det gælder ikke kun landets største kommuner, men er også en debat, der er relevant for borgere i Mariagerfjord, Randers og resten af landet.

– Jeg synes, at man skal give borgerne deres pengene tilbage. Det er ikke godt, at skattekronerne i så massivt omfang hober sig op i kommunekassen, siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

96 kommuner har mere end den anbefalede buffer

CEPOS vurderer, at kommunerne som udgangspunkt kan klare deres løbende drift med en likvid beholdning på omkring 3.500 kroner per indbygger.

Ifølge analysen ligger 96 ud af landets 98 kommuner over dette niveau.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at alle pengene er frit til rådighed. Kommunerne kan eksempelvis have afsat midler til kommende investeringer og anlægsprojekter.

CEPOS mener imidlertid, at de store opsparinger bør give anledning til en politisk diskussion om, hvor mange penge kommunerne reelt har behov for at have stående.

København har over 31.000 kroner per indbygger

Københavns Kommune topper opgørelsen med en likvid beholdning på 31.685 kroner per indbygger.

Ifølge CEPOS vil kommunen kunne sænke kommuneskatten med 2,88 procentpoint over en fireårig periode, hvis den del af opsparingen, som tænketanken vurderer ligger ud over den nødvendige buffer, bliver anvendt til skattelettelser.

For en typisk arbejderfamilie med to børn vil det ifølge beregningen svare til en årlig besparelse på 15.509 kroner.

– Københavns Kommune er marineret i penge. Når kommunen har opbygget en så stor opsparing, bør politikerne overveje, om pengene ikke er bedre placeret hos borgerne, siger Karsten Bo Larsen.

Skal pengene bruges på velfærd eller skattelettelser?

Et centralt spørgsmål er, om kommunernes opsparinger bør bruges på bedre service, investeringer eller lavere skat.

CEPOS argumenterer for, at skattelettelser ikke nødvendigvis behøver at føre til besparelser på den kommunale velfærd.

Tænketanken henviser blandt andet til, at kommunernes serviceudgifter er underlagt statslige økonomiske rammer.

– Det handler ikke om at tage penge fra den kommunale velfærd. Det handler om, hvor stor en opsparing en kommune har brug for, og hvad der skal ske med pengene, når opsparingen bliver meget større end den nødvendige buffer, siger Karsten Bo Larsen.

Hvorvidt en kommune reelt har økonomisk råderum til at sænke skatten, afhænger dog også af dens fremtidige udgifter, investeringer og økonomiske forpligtelser.

Også et spørgsmål for de lokale kommunalpolitikere

For borgere i Mariagerfjord og Randers rejser analysen et spørgsmål om, hvor stor en økonomisk reserve deres egen kommune bør have.

CEPOS har undersøgt likviditeten i alle 98 kommuner, og analysen lægger dermed op til, at kommunalpolitikerne rundt om i landet tager stilling til balancen mellem opsparing, investeringer og borgernes skattebetaling.

Tænketankens konklusion er, at mange kommuner har mulighed for at lade borgerne beholde en større del af deres indkomst.

Om pengene i stedet skal bruges til at sikre kommunernes økonomi og fremtidige investeringer, er en politisk prioritering, som kan være forskellig fra kommune til kommune.

Ifølge analysen er kommunernes samlede likvide beholdninger steget med omkring 33 milliarder kroner siden 2007, opgjort i 2026-priser. Det understreger, hvor store beløb der er tale om på landsplan.