50 millioner kroner til forebyggelse af stress: Men skal vi først hjælpe, når medarbejderne mistrives?

Stress, sygemeldinger og mistrivsel fylder på mange danske arbejdspladser. Men skal forebyggelse først begynde, når medarbejderne viser tegn på at have det dårligt?

Det spørgsmål rejser trivselsterapeut Yulia Hofman Laursen fra Terapi Med Retning i forbindelse med regeringens planer om at etablere en ny forebyggelsesfond.

I finanslovsforslaget for 2027 er der afsat 50 millioner kroner til at opbygge fonden og igangsætte de første indsatser.

Formålet er ifølge regeringen at investere systematisk i forebyggelse med dokumenteret effekt, så flere mennesker kan fastholdes på arbejdsmarkedet.

Men fondens konkrete indhold er endnu ikke fastlagt. Det gælder både, hvilke indsatser der skal støttes, hvem der kan søge, og hvordan resultaterne skal måles.

Og netop derfor mener Yulia Hofman Laursen, at tiden er inde til at tage en bredere diskussion om, hvad forebyggelse egentlig skal betyde.

– Det er en god nyhed, at forebyggelse får sin egen fond. Og netop fordi indholdet ikke ligger fast endnu, er det nu, vi skal tale om, hvad forebyggelse egentlig er. Jeg synes, vi har fået vendt den på hovedet. Vi taler meget om, hvordan vi undgår stress, men alt for lidt om, hvordan vi sikrer, at mennesker faktisk trives, siger hun.

Skal succes kun måles i færre sygemeldinger?

Et af de centrale spørgsmål er, hvordan man skal vurdere, om fondens investeringer virker.

Hvis succesen udelukkende måles på færre sygedage, risikerer man ifølge Yulia Hofman Laursen at overse de medarbejdere, der endnu ikke er blevet syge, men som ikke trives i deres arbejdsliv.

Det kan eksempelvis være medarbejdere, der føler sig overset, mangler indflydelse på deres arbejdsopgaver eller ikke oplever at være en del af fællesskabet.

– Hvis effekt kun måles i færre sygemeldinger, så vil fonden af sig selv vælge indsatser, der starter, når folk allerede er ved at gå ned. Men en medarbejder kan føle sig overset, uden for fællesskabet eller usikker på sig selv uden at være det mindste stresset. Hvorfor skal vi først interessere os for vedkommendes trivsel, når der opstår risiko for stress? spørger hun.

Også Den Sociale Investeringsfond har rejst spørgsmål om, hvordan den kommende fond skal indrettes.

I et debatindlæg fra september 2026 advarede bestyrelsesformand Ulla Tørnæs og fondschef Camilla Bjerre Damgaard mod, at fonden blot bliver endnu en pulje til kortvarige projekter.

De pegede blandt andet på dilemmaet mellem at måle effekten i kortere sygefravær eller i forbedret trivsel og livskvalitet.

Forskning peger på betydningen af den daglige trivsel

Ifølge Yulia Hofman Laursen bør forebyggelse i højere grad handle om de forhold, medarbejdere møder i deres almindelige arbejdsdag.

En undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at 19 procent af lønmodtagerne ofte eller hele tiden havde følt sig stressede inden for de foregående to uger.

Samtidig viser en anden analyse fra organisationen, at de medarbejdere, der oplever mest stress, ikke nødvendigvis er dem, der arbejder flest timer.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har i en analyse fra september 2026 fundet sammenhænge mellem blandt andet anerkendelse, kollegialt samarbejde, retfærdighed, god ledelse og indflydelse på arbejdet og medarbejdernes jobtilfredshed, mentale helbred, sygefravær og jobskifte.

NFA anslår desuden, at oplevet psykisk nedslidning blandt medarbejdere over 50 år er forbundet med et årligt produktionstab på omkring 8,9 milliarder kroner.

Et andet NFA-studie, der bygger på modelberegninger med data fra over 300.000 unge, peger på, at en stigning på to procent i medarbejdernes indflydelse på arbejdet potentielt kan reducere sygefraværet med omkring tre procent.

– Forskningen viser, at det er de almindelige arbejdsdage, der betyder noget: relationer, at man hører til, tydelige forventninger og at blive hørt. Det er dér, forebyggelsen starter, siger Yulia Hofman Laursen.

Fem spørgsmål, politikerne bør tage stilling til

Inden den nye forebyggelsesfond får sin endelige form, opfordrer Yulia Hofman Laursen regeringen til at afklare fem centrale spørgsmål.

For det første mener hun, at man bør diskutere, hvor tidligt forebyggelse skal begynde. Skal fonden også kunne støtte medarbejdere, der endnu ikke viser tegn på stress?

Dernæst bør det afklares, hvad der tæller som dokumenteret effekt. Skal bedre arbejdsglæde, trivsel og tryghed vægtes på linje med færre sygemeldinger?

Et tredje spørgsmål handler om, hvem der skal kunne søge midler fra fonden. Her efterlyser hun mulighed for, at både arbejdspladser og relevante fagpersoner kan komme i betragtning og ikke kun kommuner og større organisationer.

Hun mener også, at fonden bør understøtte langsigtede indsatser frem for projekter, der ophører, når bevillingen udløber.

Endelig peger hun på behovet for at kunne dokumentere effekten af tidlige trivselsindsatser over længere tid, fordi resultaterne ikke nødvendigvis kan aflæses hurtigt i sygefraværsstatistikkerne.

Trivsel skal være en del af hverdagen

Ifølge Yulia Hofman Laursen behøver forebyggelse ikke altid bestå af store og omfattende projekter.

Hun peger blandt andet på regelmæssige og frivillige trivselssamtaler, mulighed for fortrolig støtte uden krav om symptomer og ledere, der lytter til medarbejderne og handler på deres tilbagemeldinger.

Derudover mener hun, at arbejdspladser i højere grad bør måle på trivsel og arbejdsglæde frem for udelukkende at fokusere på sygefravær.

Indsatserne skal efter hendes opfattelse supplere det eksisterende arbejdsmiljøarbejde og ikke erstatte det.

Målet er at gøre trivsel til en naturlig del af arbejdsdagen frem for noget, der først kommer på dagsordenen, når en medarbejder er blevet sygemeldt.

Fonden forventes etableret i 2027

Den kommende forebyggelsesfond er fortsat under planlægning, og der er endnu ikke truffet beslutning om dens endelige rammer.

Regeringen har i finanslovsforslaget afsat 50 millioner kroner i 2027 til etableringen og de første indsatser, mens den fremtidige finansiering og fondens størrelse fortsat skal overvejes.

For Yulia Hofman Laursen er det afgørende, at fonden ikke alene bliver et redskab til at nedbringe sygefraværet, men også kan bidrage til at skabe arbejdspladser, hvor medarbejderne trives, længe før der opstår problemer.

Hendes opfordring er derfor, at politikerne bruger tiden frem mod etableringen til at tage en grundlæggende diskussion om, hvordan forebyggelse skal forstås, og hvilke resultater den nye fond skal skabe.