Alarmerende rapport: Tre ud af fire vilde dyr er forsvundet fra undersøgte bestande

Udviklingen går den forkerte vej for store dele af verdens vilde dyreliv. En ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden viser, at halvdelen af de undersøgte dyrebestande er i tilbagegang.

Samtidig er størrelsen af de overvågede bestande i gennemsnit faldet med hele 73 procent siden 1970.

Tallene stammer fra rapporten Living Planet, der er udarbejdet i samarbejde med Zoological Society of London. Forskerne har undersøgt 35.803 bestande fordelt på 5.790 forskellige dyrearter i perioden fra 1970 til 2022.

Tilbagegangen betyder ikke, at 73 procent af alle verdens vilde dyr er forsvundet, men at de undersøgte bestande gennemsnitligt er blevet markant mindre.

Særligt alvorligt for dyr i ferskvand

Det er især dyr, der lever i floder, søer og andre ferskvandsområder, som har oplevet store tilbagegange.

Her er bestandene i gennemsnit reduceret med 85 procent gennem de seneste godt 50 år.

For dyr på land er tilbagegangen på 69 procent, mens bestande af havlevende dyr i gennemsnit er faldet med 59 procent.

Geografisk er udviklingen mest alvorlig i Syd- og Mellemamerika, hvor bestandene er gået tilbage med 95 procent. I Afrika er tilbagegangen på 80 procent, mens Asien og Stillehavsområdet har oplevet et fald på 49 procent.

Menneskelig aktivitet presser dyrene

Den største trussel mod verdens vilde dyr er ødelæggelse og forringelse af deres naturlige levesteder.

Men også klimaforandringer, forurening, sygdomme, invasive arter og overudnyttelse af naturens ressourcer spiller en væsentlig rolle.

Miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden Agnete Schønau Winther ser med stor bekymring på udviklingen.

– Det er en dybt alarmerende tendens, at tre ud af fire dyr er forsvundet fra de mange tusinde bestande af vilde dyr på bare et halvt århundrede, og udviklingen går hurtigst i klodens mest artsrige områder. Hertil skal lægges den massive tilbagegang, der har fundet sted, inden man begyndte målrettet at monitorere dyreliv. Og årsagen er der ingen tvivl om: Det er os mennesker, siger Agnete Schønau Winther.

Flere kendte dyrearter er hårdt ramt

Rapporten fremhæver en række dyrearter, hvor bestandene er faldet markant.

Masaigiraffen i Tanzania har eksempelvis oplevet en halvering af bestanden gennem tre årtier.

I Amazonas er bestanden af gulplettet flodskildpadde faldet med 69 procent fra 2011 til 2019.

Også rempingvinen i Antarktis er hårdt ramt. Her er bestanden reduceret med 61 procent gennem tre årtier.

Samtidig er sjældne arter som javanæsehornet og den etiopiske ulv så truede, at der kun findes få hundrede individer tilbage.

Der er også gode nyheder

Selvom rapporten tegner et alvorligt billede, viser den samtidig, at naturbeskyttelse kan gøre en forskel.

Hele 43 procent af de undersøgte dyrebestande er i fremgang, mens syv procent er stabile.

Blandt de positive eksempler er tigeren, der har oplevet en betydelig fremgang.

Antallet af vilde tigere steg med mere end 70 procent mellem 2010 og 2025. Bestanden voksede fra omkring 3.200 til cirka 5.700 dyr.

Fremgangen skyldes blandt andet bedre beskyttelse af naturområder, nationale handlingsplaner og bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr.

Også den atlantiske blåfinnede tun har oplevet en positiv udvikling efter en målrettet indsats med blandt andet lavere fiskekvoter og øget overvågning.

Havskildpadde er ikke længere truet

Et andet positivt eksempel er suppeskildpadden.

Efter omkring 50 års internationalt samarbejde om at beskytte arten blev den i 2025 nedklassificeret fra truet til ikke truet på den internationale rødliste.

Indsatsen har blandt andet omfattet beskyttelse af skildpaddernes æg og ynglestrande samt begrænsning af utilsigtet fangst i fiskeredskaber.

Agnete Schønau Winther fremhæver netop tigeren og suppeskildpadden som eksempler på, at udviklingen kan vendes.

– Både suppeskildpadden og tigeren er glimrende eksempler på, at store dele af naturen er robust og kan komme sig relativt hurtigt, når vi mennesker beslutter os for at gøre noget seriøst ved problemet på tværs af dyrenes levesteder. Det giver håb for mange af de arter, der går tilbage. Men der findes desværre også mange arter, som har langt sværere ved at komme sig, og dem er der grund til at være meget bekymrede for, forklarer Agnete Schønau Winther.

Naturens fremtid afhænger af indsatsen

Rapporten peger på, at udviklingen for verdens vilde dyr i høj grad afhænger af, hvordan mennesker fremover bruger og beskytter naturen.

Særligt arter, der kun lever i bestemte geografiske områder, er sårbare, fordi de kan have vanskeligt ved at tilpasse sig ændrede levevilkår.

WWF fremhæver samtidig, at ændringer inden for blandt andet fødevareproduktion, energi og økonomi kan være afgørende for at bremse tabet af biodiversitet.

Selvom mange dyrebestande fortsat er under pres, viser fremgangen for blandt andet tigere, havskildpadder og visse elefantbestande, at målrettet naturbeskyttelse kan give resultater.