Helbred
Regeringen afsætter 170 mio. kr. årligt til ny demensplan
Mere end 100.000 danskere lever i dag med en demenssygdom, og tallet ventes at stige markant frem mod 2040 — nu lægger regeringen knap 700 mio. kr. på bordet over de næste fire år til en styrket indsats
Mere end 100.000 danskere lever i dag med en demenssygdom, og antallet forventes at stige til mere end 146.000 personer i 2040, i takt med at flere ældre lever længere. Demens påvirker ikke kun det menneske, der rammes, men også de pårørende, som ofte står med et stort ansvar for at skabe tryghed og få hverdagen til at hænge sammen.
Selvom der er sket fremskridt i løbet af de seneste år, er der fortsat store udfordringer på demensområdet. Der er blandt andet behov for en styrket indsats omkring udredning, større sammenhæng og øget demensfaglighed i plejen samt bedre støtte til både mennesker med demens og deres pårørende.
170 millioner kroner årligt fra 2027
Regeringen vil nu tage næste skridt i udviklingen af demensindsatsen og fremlægge en samlet plan, der skal styrke og videreudvikle indsatsen for mennesker med demens og deres pårørende. Som en del af finanslovsforslaget lægger regeringen op til at afsætte 170 mio. kr. om året fra 2027 til arbejdet — knap 700 mio. kr. over de næste fire år. Udmøntningen af økonomien i konkrete initiativer vil ske i forbindelse med den kommende demensplan, som børne-, ældre- og boligministeren og sundheds- og kirkeministeren vil præsentere i det nye år.
— Demens er ikke en naturlig del af det at blive gammel. Det er en kronisk og dødelig sygdom, som vi skal tage alvorligt, og som rammer tusindvis af mennesker hvert år. Mennesker, der gradvist mister minder, færdigheder og orienteringsevne. Bag dem står ægtefæller, børn og andre pårørende, som hver dag gør en kæmpe indsats for at skabe tryghed i en svær situation. Det er vigtigt, at vi husker de pårørende, når vi taler om demens, siger børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark.
— Mennesker med demens skal mødes med omsorg, værdighed og den rette støtte gennem hele sygdomsforløbet – uanset hvor i landet de bor. Samtidig skal pårørende have bedre støtte og hjælp i en hverdag, som ofte er både krævende og belastende. Der er fortsat meget, vi både kan og skal gøre bedre – både i ældreplejen og når det kommer til udredningen i sundhedsvæsenet. Derfor foreslår regeringen med finanslovforslaget at afsætte økonomi til en ny samlet plan for demensområdet, tilføjer ministeren.
Læs også:
Lange ventetider og hundredtusindvis af pårørende
Demens er en samlebetegnelse for mere end 200 forskellige hjernesygdomme, herunder Alzheimers sygdom og vaskulær demens. Nationalt Videnscenter for Demens anslår, at omkring 103.000 danskere lever med en demenssygdom i dag. Pr. 1. januar 2025 havde 42.665 personer på 65 år eller derover en registreret demensdiagnose, og tallet ventes at stige til mere end 146.000 personer i 2040 som følge af en voksende ældrebefolkning. Sygdommen rammer typisk personer over 65 år, men omkring 3.000 personer under 65 år lever også med en demenssygdom.
Demens påvirker ikke alene den enkelte, men også de pårørende. Alzheimerforeningen anslår, at omkring 400.000 danskere er pårørende til et menneske med demens. Sygdommen er samtidig den fjerdehyppigst registrerede dødsårsag i Danmark, og der dør årligt omkring 5.000 danskere af den. Mennesker med demens lever typisk mellem fem og otte år efter, at diagnosen er stillet.
Der er fortsat udfordringer med ventetider på udredning. Ifølge Danske Regioner bliver hver fjerde patient udredt inden for 90 dage, mens den gennemsnitlige ventetid fra henvisning til endelig diagnose er 174 dage.
Læs også: