Hælprøver fra nyfødte kan give ny viden om beskyttelse mod alvorlig bakterieinfektion

Få dage efter fødslen får alle nyfødte i Danmark taget en lille blodprøve fra hælen, som blandt andet bruges til at screene barnet for en lang række sjældne, medfødte sygdomme. Nu viser et nyt studie, at prøverne også kan bruges til at måle, hvor mange antistoffer mod Gruppe B-streptokokker (GBS) barnet har fået overført fra sin mor under graviditeten.

GBS kan give alvorlige infektioner hos nyfødte, og forskere arbejder derfor på at finde måder at beskytte børnene mod bakterien. En mulig vej er at vaccinere moderen under graviditeten, så hendes immunforsvar danner antistoffer mod GBS, som kan overføres til barnet før fødslen.

Hælprøver giver pålideligt billede af antistofniveau

Ifølge postdoc ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, May Murra, er det nye studie et vigtigt skridt på vejen mod bedre beskyttelse af de mindste.

— For at vi kan blive bedre til at beskytte de nyfødte mod de alvorlige GBS-infektioner, er vi nødt til at vide, i hvor høj grad mødrene kan overføre antistoffer til deres børn, inden de bliver født. Den viden kan vi få nu, hvor vi har vist, at vi kan bruge de hælprøver, der allerede bliver taget fra nyfødte til at måle niveauet af antistoffer, forklarer hun.

Forskerne har sammenlignet målinger af GBS-antistoffer fra hælprøver og navlesnorsblod med en almindelig blodprøve fra det samme nyfødte barn. Resultaterne viser, at målingerne fra hælprøverne i høj grad afspejler niveauet af GBS-antistoffer i de almindelige blodprøver, og at blod fra navlesnoren også generelt gav et godt billede af barnets antistofniveau.

— Hælprøverne ser ud til at være en praktisk og pålidelig måde at måle antistofferne på. Det er en stor fordel, at prøverne allerede bliver taget rutinemæssigt, og at materialet er lettere at indsamle, opbevare og transportere end almindelige blodprøver, siger May Murra.

Kan bane vejen for vaccine til gravide

På kort sigt er resultaterne især relevante for forskere og vaccineudviklere, der arbejder med vacciner mod Gruppe B streptokokker til gravide. Forskerne er allerede gået videre med at undersøge sammenhængen mellem mængden af GBS-antistoffer hos barnet og risikoen for at udvikle en infektion, med det mål at finde ud af, hvor højt et niveau af antistoffer der skal til for at beskytte et nyfødt barn.

Hvis det bliver muligt at identificere et antistofniveau, der er forbundet med beskyttelse, kan det potentielt bruges til at vurdere effekten af kommende vacciner til gravide.

— På længere sigt håber vi, at denne viden kan være med til at bane vejen for en vaccine til gravide, som kan beskytte nyfødte mod alvorlige GBS-infektioner. Først skal vi dog blive klogere på, hvilket niveau af antistoffer der faktisk beskytter barnet, siger May Murra.

Studiet er et mindre proof-of-concept-studie, hvor forskerne først og fremmest har undersøgt, om metoden overordnet fungerer. Forskerne bag arbejder nu på at udvide studiet med en større gruppe blodprøver fra forskellige befolkningsgrupper og lande.

Om studiet: Der er tale om et tværsnitsstudie, hvor gravide kvinder blev inkluderet ved gestationsuge 35-37 i forbindelse med en rutinemæssig jordemoderkonsultation på Kolding Sygehus i perioden juni 2023 til januar 2024. De væsentligste danske samarbejdspartnere var Sygehus Lillebælt/Kolding og Vejle Sygehus, Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital samt Syddansk Universitet, mens MinervaX og Centre for Neonatal and Paediatric Infection/Vaccine Institute ved University of London var de væsentligste udenlandske samarbejdspartnere. Studiet er delvist finansieret af MinervaX, som har finansieret laboratorieanalyserne.